MUNTHE ART MONDAY: Hanna Ten Doornkaat

NAVN: Hanna Ten Doornkaat
Instagram: @tendoornkaat 
Facebook: Hanna ten Doornkaat - Art 
Twitter: @HannatDK

Introducer dig selv og hvad du laver.

Mit navn er Hanna Ten Doornkat. Jeg er oprindelig fra Tyskland, men i mange år har jeg boet og arbejdet i England. Mine værker er blevet udstillet internationalt og afholdes i samlinger rundt om i verden.

Jeg har en Master i Sculpture fra Wimbledon School of Art. Mit tidligere arbejde omfattede elementer af at proceslede installationer. I de senere år har jeg primært fokuseret på meningen og konceptet af at tegne. Jeg arbejder primært i grafit, og undersøger hvordan grænserne for en tegning kan skubbes. Jeg skaber primært skulpturelle tegninger, der strækker sig over både 2D og 3D.

Processen i at tegne med forskellige medier, er normalvis en vej til at nå en idé, hvor begge er lige vigtige. Akkumuleringen af linjer trukket tæt sammen, gentagelse af gitre eller den kontinuerlige skrivning af ordet 'mig' (som i 'selvportrættet Me' - serien) for at dække en mindre eller større overflade, er et vigtigt aspekt af arbejdet. Mellemrummene er som stilhed mellem hver linje, og bliver en beslutning om, hvor den næste linje skal placeres. Kunstværkerne er ofte opbygget i lag, hvor den oprindelige idé er skjult eller fremstår, som et fragment af noget, der næsten ikke er synligt.

Jeg sammenligner min proces med palimpsests, ved at jeg skaber en base for min grafit der tegnes på en flade eller et andet passende medie. I starten af en proces sletter og tegner jeg linjer, gitre eller andre mærker med grafitblyant, blæk eller kuglepen. Ofte sletter jeg det hele, for derefter at begynde at skrabe af og afsløre små fragmenter, som en arkæologisk udgravning. Det sidste lag er ofte et andet lag med tætpakkede grafit linjer, der skjuler en hukommelse om processen. Jeg tror at det er vigtigt, for kunst at udløse en hukommelse om noget der er mistet og genopdaget.

Min største interesse har altid været at arbejde og eksperimentere med nye ideer. Dette tager cirka 80% af min tid. Jeg arbejder generelt op til 7 timer hver dag med at lave og tænke på kunst. Jeg starter normalt lige efter morgenmaden, og når jeg først har startet en tegning, forlader jeg normalt ikke studiet i flere timer.

Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

At være kvinde har ikke direkte påvirket min karriere som kunstner, primært fordi jeg ikke har ladet det forhindre mig i at blive set eller til at tage initiativ. I de senere år har jeg opbygget mit eget netværk af primært kvindelige kunstnere, som jeg har samarbejdet med. Vi har udført en række vellykkede udstillinger og håber på at kunne fortsætte, så snart de nuværende COVID-19 begrænsninger er ophævet.

Dette betyder ikke, at jeg ikke har oplevet ulighederne mellem mand og kvinde i kunstverdenen, som desværre stadig er fremherskende. Der er stadig en mandlig dominans i udstillinger samt gallerier og jeg føler stærkt over denne ubalance.

Kan du navngive nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig og forklare, hvorfor de gør det?

Der er så mange kvindelige kunstnere, jeg kan tænke på og hvis kunst, som jeg beundrer af mange forskellige grunde. Marina Abramoviç, som jeg mener har hjulpet og kæmpet for kvindelige kunstnere, Roni Horn og Phyllida Barlow for blot at nævne nogle få.

Den som har inspireret mit arbejde i lang tid er Agnes Martin. Jeg elsker de stille og rolige kvaliteter af hendes malerier. Brugen af enkle, reduktive midler fremkalder et meditativt svar, men de er uhyre kraftfulde på samme tid. Hun helligede hele sit liv til fremstilling af sine malerier og var en af meget få kvindelige kunstnere, der formåede at opnå succes i en mandsdominerede kunstverden i 1970'erne, selvom hendes malerier blev beskrevet som ego-løse. En karakteristisk, som man ikke ville forbinde med mange af hendes mandlige kunstner kollegaer på det tidspunkt - tværtimod.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Jeg tror, den største udfordring for kvindelige kunstnere er at finde en balance mellem privatliv og at være kunstner, hvilket kan være svært. Meget tid i studiet er dedikeret til at eksperimentere, planlægge, undersøge og at tænke på kunst. Derfor er det ofte sværere for kvindelige kunstnere i betragtning af de traditionelle familieroller. Tracey Emin har for eksempel aldrig gjort det til en hemmelighed, at hun altid havde ønsket at få et barn, men da hun blev spurgt om sin grund til ikke at have fået børn, sagde hun: ”Der er gode kunstnere, der har børn, selvfølgelig er der det. De kaldes mænd.” Dette opsummerer, hvordan jeg har det med at være kvindelig kunstner. Der er hverken tid eller plads til kompromiser, men jeg er selvfølgelig ikke Tracey.

Hvis du kunne eje et kunstværk, hvad ville det være, og hvorfor?

Det er ikke let for mig at svare, da det afhænger meget af mit humør, og det ændrer sig ofte. Men jeg kunne let leve med en af Franz Wests finurlige ’klumper’ i min have. Jeg tror, det ville give mig en masse glæde hver dag.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner. Følg med i MUNTHE ART MONDAY her.