MUNTHE ART MONDAY: EMMA PREMPEH

Instagram: @reclus__e
Website: www.emmaprempeh.com

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Jeg er en britisk kunster med vincentiske og ghanesiske rødder. Farveegenskaberne i mine malerier er typisk varme, mørke jordfarver med en stærk tilstedeværelse af sort, der vækker minder om begivenheder, mennesker og steder, der fremhæver min påskønnelse af forfædrenes tid samt relationer, selvbevidsthed og transformation. Til tider eksperimenterer jeg med projekterede stillbilleder og billeder i bevægelse for at skabe maleriinstallationer, der inviterer til eksperimentelle og performative møder med mine værker. I mine lærreder er der indlejret antydninger af en messinglegering af kobber og zink, der imiterer et blad af guld. Det repræsenterer min undersøgelse af overgangsrejsen mellem liv og død. Over tid forringes materialet, som et billede på den tid som uundgåeligt passerer forbi.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Fordi jeg beskæftiger mig med selvbevidsthed og transformation vil min praksis altid eksistere i et perspektiv af, hvad jeg ser. Naturligt nok er min egen identitet og kvindelighed en del af det. Jeg føler en dyb trang til at portrættere livet for de kvinder, som har opdraget mig og formet mig til den jeg er i dag, som en forlængelse af udforskningen af selvet. Jeg elsker, at dem der kigger på min værker ofte, bemærker det ved mine værker. De mangler ofte maskulinitet, hvis man ser bort fra den tætte familie og kærester.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Lynette Yaidom Boakye og Jennifer Packer. Jeg er meget inspireret af Lynette Yaidom Boakye, og jeg indrømmer gerne, at hun er min favorit. Hun var den første succesfulde kvindelige sorte kunstner, som jeg var introduceret til, og hendes malerier er helt fantastiske. Fra det nærmest metafysiske rum, som hendes figurer befinder sig i, til den frihed som hun giver til linjerne og de mærker hun sætter. Hun gav mig syn for, hvor langt jeg kunne nå. Jeg er ærligt talt besat. Når jeg ser Jennifer Packers værker, forsvinder jeg ind i hendes lærreder. Hun involverer hendes figurer i det rum, som de befinder sig i perfekt. Hendes teknik er noget som jeg refererer til ofte, og jeg har altid beundret hendes arbejde.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

At holde mine følelser tilbage. Jeg følger mit hjerte, og jeg har en tendens til at tro, at alle har de bedste intentioner. Det mest udfordrende er at acceptere, at kunstverdenen kan være ond. Jeg har fundet trøst i de kunstnere som jeg har omkring mig, og de fleste af dem er kvinder. At finde et fællesskab hvor du kan stille spørgsmål og få støtte er vigtigt.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Hvordan vi eksisterer i rum af uhåndgribelige realiteter og vores spirituelle, overnaturlige, transcendentale og metafysiske eksistens. 

Emma har vores DAVIS cardigan, DAPPER kjole og DRUZ trøje på