MUNTHE ART MONDAY: BIRGITTE DUE MADSEN

Instagram: @birgitteduemadsen

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Birgitte Due Madsen, jeg er uddannet designer og er baseret i København. Mit virkes omdrejningspunkt ligger i mødet mellem materialet og funktionen, en udforskelse af materialet og dets indlejrede egenskab. Jeg kommer fra håndværkstradition, og bruger mit værksted aktivt til at udforme ideer, skitsere i materiale og skabe en række af de værker der bliver udstillet forskellige steder under 3daysofdesign.

I de seneste værker blander jeg den rene neon- og argon gas med støbte gipsmodeller, for derved at skabe en spændende lyssætning og samtidig et fascinerende objekt i rummet. Jeg er i tiden optaget af lyset og den indflydelse lyset har på rummet, hvordan det transformere et rum hvis man blander hvidt og farvet lys i en og samme lyskilde, som jeg gør i de neonlamper jeg arbejder på i øjeblikket.

Materialernes egenskaber ændres når de sættes sammen med lyset, hvor transparens og translucens bliver en ny måde at arbejde med dem på. Lys værkerne ‘Neon Cast’, som kan ses på Alice Folker Gallery fra d. 2 juni, er udstillet sammen med en række af mine stenpodier, hvor translucensen i onyxen bliver oplyst og gennemlyst af neonlyset.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

I en samtale om hvordan det har påvirket min karriere at være kvinde, snakkede jeg med min praktikant Frederik Rosgaard, som i sit bachelorprojekt arbejdede med at undersøge, hvordan man kunne skabe en feministisk praksis indenfor design og håndværk.

I projektet tog de fat på det social bæredygtige aspekt og lagde fokus på det inkluderende. Vores fag er præget af en gammeldags maskulin- og merkantil social struktur og hvor vi ofte ikke arbejder på samme præmis.

Der bliver simpelthen lyttet anderledes og mindre opmærksomt til kvinderne, hvilket er meget tidskrævende og betyder, at vores karrierer ofte tager længere tid at realisere. Det er spændende at se en generation gøre op med de her strukturer og skabe nye rammer at arbejde indenfor. Sådan en samtale mellem generationer kan give håb for, at tingene kan ændre sig, men der er langt fra en samtale til en naturlig implementering i faget.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Altså der er jo en verden af fantastiske, skabende kvinder. Et lille udpluk af dem jeg hyppigst har fremme i mit eget arbejde er blandt andet Coco Chanel, der i 1917 introducerede The Nautical Collection, inspireret af den franske flådes breton stribede uniform, som hun efter en tur ud til den franske kyst blev stærkt inspireret af. Dermed brød hun med tidens korseterede mode og ændrede for altid ansigtet på den afslappede kvindelige klædningsdragt. Det må siges at være historisk.

Andre evige inspirationer er den engelske kunstner Rachel Whiteread, der primært arbejder med skulpturer, med udgangspunkt i undersøgelserne af det positive og negative rum, hvor fravær bliver nærvær. Hun var den første kvinde, der vandt den årlige Turner-pris i 1993.

Og så den franske kunstner Sophie Calle, for hendes subtile og poetiske, men samtidig meget rå skildring af den menneskelige sårbarhed, hvor hun aldrig er bange for at blotlægge sin egen dybt private historie.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Af naturlige årsager har vi langt færre år på arbejdsmarkedet (cyklus, graviditet, barsel, primærforælder, overgangsalder osv), og skal tilmed arbejde hårdere for den accept vi opnår. Designverdenen har historisk været domineret af mænd og der er stadig langt flere succesfulde mænd end kvinder, når man er oppe på et professionelt niveau.

Den iboende modstand svarer på mange måder til at skulle toppræstere i slowmotion, uden at pive. Hvis kønnenes styrke kunne måles i en forretningsplan, ville den olympiske medalje være female. Derfor skal vi også italesætte dette ved hver en chance vi får, for der ER stor forskel! Kvinder er stadig en marginaliseret drivkraft i samfundet og i faget, der er besværlig at tale om. Kig på vores korte gang på jorden og læg så mærke til hvad kvinderne bedriver på den tid, der er til rådighed.

Faktuelle og ret signifikante ting jeg oplever på mange af de møder min mandlige samarbejdspartner og jeg har med producenter er f.eks. at når der bliver drøftet form og farve i et nyt design, bliver der talt til mig, og når der skal tales om mekanik og teknologi, så bliver blikket vendt mod min partner, og der bliver talt til ham. Og læg hertil tendensen til at mænd fremhæver hinandens pointer: “Ja, som Ib, Bo eller Per lige sagde…”. Det gør man sjældent med kvinder. - Der er mange kommentarer der hænger ved gennem årene. Som da jeg engang efterlyste en fælles kommunikationsform, for aflysninger af møder osv og fik at vide fra (bemærk) kvindelig mellemleder at at nu skulle jeg huske at tænke på ikke at fremstå som besværlig. En ting du aldrig ville sige til mænd, fordi man hylder deres bedrifter anderledes. Eller at mandens efternavn også bliver nævnt i en fuld navne sætning, imens kvinden nævnes kun ved fornavn. Det er små ting, men de er afgørende..

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Mit arbejde centrerer sig omkring håndværk og kvalitet og er for det meste produceret i mit eget studie og af mig selv. Med en konstant bevidsthed og ydmyghed over for funktionalitet og kvalitet ligger min professionelle integritet i fascinationen af det langstrakte projekt, der undersøger elementer som materialitet og æstetik, og som lader projektet udvikle sig i abstrakt form, inden det formaliseres. Gennem en selvstændig og uhøjtidelig tilgang prøver jeg at integrere nye materialer som gips, resin, sten og beton og forskellige teknikker for at opnå mine designidealer som er kendetegnet ved et subtilt, poetisk farveskema, taktile teksturer og en stram, legende geometri.

Skønheden ligger ofte i de helt små detaljer, som når neongassen flimre i røret på de nye neonlamper jeg koncentrerer mig om i øjeblikket, det er her materialet får liv. I et samarbejde med All Matters Studio, har vi udviklet et tæppe, som er motivet fra mine marmor værker ‘Breton Cubes'. Materiale oversættelsen og håndværket fra svenske Ogeborg der producerer tæppet, er bemærkelsesværdigt. Tæppet hedder ‘Soft Marble’ og er en del af en udstilling under 3daysofdesign hos Nuvole, Store Regnegade 2, iscenesat af All Matters Studio.

Birgitte har vores JARUM bukser, HOLLIA skjorte og JEMMY sandaler på.