MUNTHE ART MONDAY: WHITNEY L. ANDERSON

Navn: Whitney L. Anderson
Instagram: @whitneylanderson_art
Website: www.whitneylanderson.com

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Whitney L. Anderson og jeg er en autodidakt tværfaglig kunstner. Jeg har tegnet siden jeg var tre år, malet siden jeg var 15 år og lavede collager siden jeg var 27 år. Jeg er født ind i tredje generation af en erhvervsfiskeri-familie og er vokset op på min fars båd om sommeren i den landlige del af Alaska. Mine skandinaviske rødder betyder meget for mig, fordi min skønne bedstefar faktisk sejlede fra Åland til Alaska i slutningen af 1800’erne.

Min slægt består af stærke matriarker og patriarker, der var en integreret del af skabelsen af bæredygtigt fiskeri og den dag i dag leverer sunde og vildfanget skaldyr til resten af verden. Atletik var også en stor del af min opvækst: Jeg var en af de bedste løbere i nationen, da jeg gik i high school og deltog i Duke University på et fuldt atletisk stipendium. Jeg dimitteret i 2009 med en bachelor i kunst.

Min signatur kunststil er moderne realisme med en smule af pop-kulturel nostalgi. Jeg betragter mig selv som en “old school, rå og en purist”, idet jeg ikke blander forskellige medier eller deltager i frihederne i den moderne teknologisk æra, for at udarbejde mine collagemesterværker. Alt er lavet i frihånd og stammer fra de tusindvis af timer, som jeg har brugt på at forfine mine grundlæggende kunstfærdigheder, siden jeg lærte at holde på en blyant for 30 år siden. Når jeg reflekterer over min barndom, fortæller jeg ofte folk: “Jeg kunne ikke lide malebøger eller bøger, hvor man skrev efter bogstaver. Jeg var mere til en blank kridttavle.”. 

Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg tror at være på denne rejse indtil videre som en single kvinde, har givet mig den luksus af tid, til at skabe og at have en mindre byrde ved at skulle passe en familie. Men det er absencen af støtte - både emotionelt og finansielt. Som kvinde der lever i det 21’ende århundrede, har jeg stadig en skygge af tvivl, når det kommer til at tage springet på egen hånd og blive entreprenør. Jeg ved ikke hvordan andre kvinder tænker om dette, men det er stadig en historie, som jeg fortæller mig selv i mit eget hoved.

Jeg satte mig ikke for at gøre en karriere ud af min kunst, det skete af nødvendighed. Jeg måtte bare blive ved med at bane vejen. Jeg tror, det at vokse op med en selvstændig far, der var fiskerbådskaptajn siden han var 21 år, fik mig på denne vej, og min mor har præget min kulturelle side. Hun har æren for at jeg har rejst i over 40 lande, siden i en alder af 9 år, hvor min første tur gik til Europa! “Verden er en åben bog” mindede hun mig altid om.

Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstner), der inspirerer dig og forklare, hvorfor?
Da jeg sidste år indså, at jeg ikke havde nogen kvindelige kunstnere, som jeg så op til, gik det op for mig, hvor underrepræsenterede kvindelige kunstnere er i kunstverden! Som pop kulturel kunstner har jeg været meget inspireret af kvindelige kunstnere i andre medier: musik, film, mode og modeller. Jeg opdagede Helena Christensen, da jeg var 18, og hun har været min yndlings muse, som jeg har tegnet, malet og collageret gennem årene.

Jeg elsker skuespillerinden Cate Blanchett, hun er så produktiv og alsidig med sine filmroller. For så vidst musik angår, var jeg en stor Robyn fan, da jeg voksede op. (Nu har Zara Larsson taget hendes plads!). Den flygtige Sade er exceptionel. Vidste du at Drake har spurgt hende om at lave en duet sammen og hun afslog? Som vi siger i Amerika, hun er ’too cool for school’.

Hvad har været det mest udfordrende aspekt ved at være kvindelig kunstner?
At arbejde for sig selv er befriende, men det er et stort pres, og du ved aldrig hvornår dit næste kunstværk vil sælge. Der er ingen garanteret lønindkomst. Jeg er nødsaget til at vågne op hver dag og huske på den sætning, som jeg har sagt til mig selv for længe siden: “krusningerne som du skaber i dag, vil være bølger du rider på i morgen.”. Jeg ved bare, jeg ikke havde et andet valg end at fortsætte og stole på min egen mavefornemmelse i en af de ensomme karrierer der eksisterer.

Ja, kunst er et job, hvor man er alene og nogle gange meget ensomt! Jeg havde heller ingen kontakter indenfor kunst i mit liv. I det første årti, efter jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, var jeg nødsaget til at have et job ved siden af, til at støtte mine kunstbestræbelser og jeg gav mig selv fritid til at male og komme op med nye koncepter. Jeg fokuserede ikke på slutresultatet (at sælge). Jeg fokuserede på processen i at skabe.

Jeg mener at størstedelen af tiden, som vi kunstnere har lagt i vores arbejde kun repræsentere en brøkdel af de polerede mesterværker, som offentligheden vil få at se.

Det er bydende nødvendigt at børn laver kruseduller, når de er små og tegner når de får chancen. Uanset om vi er børn eller voksne. At skabe kunst for kunstens skyld uden en dagsorden, er afgørende for at skabe fundamentet til de få mesterværker, der muligvis kunne cementeres i den offentlige kunstverden.

Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker ved dine værker? Jeg vil have folk til at se detaljerne og tanken der er lagt i det. Jeg tror, hvad der gør mig til en succesfuld kunstner, er ofte et paradoks af tankegange: finurlig og fri tænkning med mine ideer samt disciplineret og evnen til at eksekvere disse ideer. Jeg bruger utallige timer på min kunst, fra undfangelse til færdiggørelse. Mine tanker er altid i beregning af det næste skridt, til at bringe alt hvad jeg visualiserer til live. Min kreative mission er konsekvent at bevæge sig i retning af nyt og udfordrende arbejde. Jeg tror, det er medrivende for beskueren at se udover kunsten og ind i min sjæl og der i gennem også rør noget i dem.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.

Følg MUNTHE ART MONDAY her