MUNTHE ART MONDAY ROSSANA BORZELLI

Præsenter dig selv og fortæl, hvad du laver.

Jeg er født i Rom, hvor jeg for det meste har boet; min kunstneriske rejse har rødder i en familietradition af meget kreative romerske håndværkere – Borzelli-familien af træarbejdere – hvortil jeg senere føjede malerstudier og meget mere. Jeg har malet i over tredive år, og takket være den positive respons er maleriet blevet mit erhverv. I flere år nu har jeg haft mit eget galleri i centrum af Rom på Via del Gesù 69, hvor jeg udstiller mine værker og med glæde er værtinde for skulptørvenner.

Rossana har Prickly jacket og Powel pants på.

Kan du forklare, hvordan det har påvirket din karriere at være kvinde?

Jeg tilhører en generation, der har kæmpet for at opnå fremskridt i kvinders frigørelse. Jeg har altid været meget opmærksom på kvinders sociale og kulturelle virkelighed i Italien og i resten af verden, og mine valg har ført mig til at skabe forbindelser og samarbejde med andre kvindelige kunstnere og galleriejere, som er følsomme over for disse temaer. Jeg mener, at kvindeuniverset kræver konstant omsorg og opmærksomhed – ikke kun for at bevare de rettigheder, der allerede er opnået, men også for at fortsætte med at vokse og udvikle sig i en verden, der forandrer sig hurtigt. Når det er sagt, har mit arbejde også tiltrukket betydelig opmærksomhed fra et mandligt publikum.

Hvad er den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?

Kunstverdenen er stadig grundlæggende mandsdomineret. Den troværdighed og anerkendelse, som kvindelige kunstnere får, er uden tvivl større, når 'portvogterne' også er kvinder; dette gælder generelt – og endnu mere, når værkerne beskæftiger sig med temaer relateret til kvindelige erfaringer.

Rossana har Powel pants på.

Kan du nævne andre kvindelige kunstnere, som inspirerer dig, og forklare hvorfor?

Min passion for kunst begyndte meget tidligt, men jeg kunne først hellige mig den fuldt ud efter at have truffet et radikalt livsvalg. Store kvindelige kunstneres liv i fortiden har været en kilde til inspiration. At lære om deres styrke og udtrykskraft i en mandsdomineret kunstverden gav mig mod, ændrede mit liv og gav mig styrke til at følge denne vej. Med tiden har jeg malet portrætter af mange af dem – værker, der for mig har stor intensitet. For blot at nævne nogle få: Camille Claudel, Valentine de Saint-Point, Lee Miller... Også i dag tiltrækkes jeg af mange nulevende kvindelige kunstnere; for eksempel Marina Abramovićs arbejde, som går i dybden og bærer absolutheden og kraften i et liv, der er helt viet til kunsten. Generelt fascinerer det mig, at hver kunstner udtrykker sin egen unikke stemme og personlige søgen, hvilket samlet vidner om kunstens vitalitet og mangfoldighed i alle dens former

Rossana har Prickly jacket og Powel pants på.

Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?

Jeg betragter mig selv som et vidne til min tid, ligesom alle samtidskunstnere. Jeg er klar over, at enhver kunstnerisk rejse i dag udforsker forskellige udtryk og virkemidler, og jeg mener, de alle er gyldige. Jeg har også været igennem forskellige faser i mit arbejde: abstrakt, uformel, protestkunst, scenografi... Nu udtrykker jeg mig primært gennem figurative billeder, der knytter sig til menneskelig indre virkelighed; jeg elsker at tale om vores skrøbelighed, vores styrke, vores intimitet. Vores museer er fulde af kvindelige motiver, men 90 procent af de portrætter er malet af mænd. Det er på tide, at kvinder portrætterer sig selv og hinanden for bedre at kunne udtrykke deres inderste sjæl.

Rossana har Prickly jacket og Powel pants på.