SOMMER SALE! Spar op til 60% på dine favoritter. Shop her >>
EN DE NL
Log ind Søg
Kurv (0)

MUNTHE ART MONDAY: MIE OLISE

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver.

Jeg hedder Mie Olise Kjærgaard, jeg er billedkunstner og udstiller med base i København i det meste af USA og i Europa. Jeg arbejder primært med maleri - i et figurativt og ekspressivt sprog, hvor jeg berører tematikker omkring kvindens rolle i samfundet og i (kunst-)historien. Jeg bruger store armbevægelser ofte i store formater, og der er flere lag af både kritik og humor i mine værker.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

I mange år troede jeg ikke det påvirkede så meget, jeg tænkte at vi var tæt på ligestilling og at jeg bare skulle arbejde igennem, så ville det nok lykkes altsammen.
På et tidspunkt begyndte det at gå op for mig, at jeg skulle løbe 3 gange så langt, 3 gange så hurtigt - for at nå et tredjedel af det mine mandlige kollegaer opnåede.
Det ramte min som en forhammer! Ud over at det simpelthen er alt alt alt for hårdt i længden, så giver det heller ikke mening.

Kunstverdenen er desværre et af de områder, som udvikler sig langsomst og er mest grel i forhold til ligestilling, og især kvinder over 40 er oversete, idet at nybruddet i ligestillingen viser sig primært at tilkomme de yngre kunstnere. Jeg kan forestille mig at det kunne virke dobbelt uretfærdigt, at toget pludselig kører, men at man stadig ikke kommer med.

Personligt er jeg et eksempel på en kvindelig kunstner, som har klaret det OK godt - det har været langt nemmere for mig at blive set og udstillet i byer som London og New York, hvilket jo ikke burde give mening; - måske et mindre samfund er endnu sværere at ændre på reglerne i?

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Næsten alle mine forbilleder er kvinder, min mentor Katherine Bradford, er min største inspiration; men der er så mange; Marisol, Louise Nevelson, Lauren Carrington, Judy Chicago, Pussy Riot, Barbara Kruger, Kara Walker, Elisabeth Peyton, Tschabalala Self, Janet Cardiff og Eva Steen Knudsen: jeg har netop kurateret en udstilling i Dallas med 16 af verdens største kvindelige kunstnere; og jeg har lavet et værk, hvor jeg skriver navnene på alle mine kvindelige forbilleder; jeg har også lavet et projekt, hvor jeg lånte titler fra kvindelige kunstneres værker til de værker jeg skabte i næsten et år.

Det er et stort tema i mit virke at hylde mine kvindelige forbilleder.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Ikke at blive slået ud af de mange afslag, perfide anmeldelser, at stikke næsen frem og få en spand isvand i hovedet, gang på gang. At bevare energien i atelieret på trods. At stå imod sexisme og bevare håbet, modet og drømmen. Jeg har ret meget mod og energi, men der er også grænser for hvad der er rimeligt.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Jeg håber de ser og mærker en grundlæggende kraft og energi, som kommer indefra - nedefra. De piger/kvinder/hekse jeg portrætterer indeholder ofte vild energi og måske endda raseri, som kommer fra grundvolden og som de skyder af på en måde, hvor de også går over grænsen for hvad der traditionelt har været forventet af en kvinde; jeg er interesseret i at give slip, slippe kontrollen, tøjlerne og gå for langt. Jeg er også interesseret i det vaklende. Når konstruktionen er ved at skvatte sammen, når hagen får gryn og man er på nippet af at miste kontrollen og falde. Glansbilledet der krakelerer - også som kontrast til de billeder vi skaber af os selv på sociale medier.

Jeg er fascineret af den del af den yngre generation, som er indstillet på at vise sårbarhed, men der er samtidig en kæmpe bevægelse hvor facaden bliver mere og mere tyk - det er et mærkeligt dilemma, og jeg har lyst til at overveje hvordan verden ville se ud, hvis vi gav hinanden lov til at være dem de er, og gav os selv lov til at være sårbare og give los, på en og samme gang.

Jeg håber også, at folk mærker det maleriske, lagene, penselstrøgene, taktiliteten og alt det der er svært at beskrive med ord, fordi det er billede.

Mie har vores SUSSIMA blazerjakke og SUMATRA bukser på.