SOMMER SALE! Spar op til 60% på dine favoritter. Shop her >>
EN DE NL
Log ind Søg
Kurv (0)

MUNTHE ART MONDAY: CHARLOTTE EVANS

Instagram: @charlotteevanspaints

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Charlotte, jeg er en britisk maler og bor til daglig i Toronto med min kone og tre børn – og vores hund.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Jeg tror, at jeg ville have skubbet mine grænser endnu mere hvis jeg var en mand. Været mere ambitiøs, mere målrettet og bevidst om hvor jeg ville hen fra start. Men jeg tror, at jeg værdsætter min egen sensibilitet i at være en kvinde, og lige nu er oplevelsen af at være mor, det som fylder allermest. Min ældste er næsten 8 år, og jeg føler først nu, at jeg har tilpasset mig i min nye identitet og rolle som mor. Jeg arbejder på en del serier af malerier om gudinden Diana. Diana, mest kendt for gudinden af jagt, er også under hendes græske navn Artemis, gudinden af fertilitet, fødsler og omsorg af børn. Jeg arbejdede ikke meget da mine børn blev født og da de startede i skolen. Jeg var hjemme med dem fuldtid, og havde hverken tid, plads eller fokus – eller energi til at arbejde effektivt. Men jeg stoppede aldrig med at tænke på det.

Denne tid i dyb isolation, at være en nybagt forælder væk ’hjemmefra’, opdrage børn i et andet land og være udlænding, og at skabe et nyt hjem med min familie og danne min identitet. Og den tid med trauma fra fødslerne og efterfølgende. Men det mest givende af alt - oplevelsen af ren glæde og kærlighed som jeg ikke kan sammenligne med noget andet. Dette har gjort mig fokuseret og har banet vejen til alt det arbejde, jeg tror at jeg var skabt til at skabe.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Jeg finder for det meste inspiration fra bøger, og disse bøger er oftest skrevet af kvinder. Intimiteten af at læse og fortællingen uden nogens visuelle fortolkning – giver bare en verden af inspiration. Et af mine seneste malerier var inspireret fra titlen af et digt af Emily Dickinson, Hope is the Thing With Feathers. Min mor er skribent – og var skuespiller før det. Hun opgav en succesfuld karriere for at udleve sin drøm om at være en forfatter – men har endnu ikke fået anerkendelse. Men hun bliver ved med at skrive, hun bliver ved med at producere – hun skriver mindst noget hver dag om hvordan hun har det eller hvad der foregår – for det beundrer jeg hende så meget.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

At være mor og kunstner er som at have to fuldtidsjob. Begge utrolig givende, men til tider meget udfordrende. Alt føles forhastet. Mit arbejde er som et andet barn – det er en del af mig – jeg kan ikke leve foruden det, men det har brug for opmærksomhed og kærlighed – lige så meget som mine børn har brug for det. Eller måske det er bedre beskrevet som en afhængighed. Jeg tænker altid på det - det er altid med mig. At forsvare den tid som jeg har brug for, er altafgørende – men det er ikke altid den stemme som er den mest larmende og krævende.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Noget som er personligt for dem – noget der røre og engagere. Mit arbejde er dybt personligt – processen af at skabe det er kartagisk for mig og glædeligt. Det er en utrolig dyb og forunderligt – samt beroligende proces. Jeg håber, at mit arbejde skaber glæde, selvom der kan underlige en mørkhed i det til tider.

Charlotte har vores GACANA bukser og GOVE blazer på.