SOMMER SALE! Spar op til 60% på dine favoritter. Shop her >>
EN DE NL
Log ind Søg
Kurv (0)

MUNTHE ART MONDAY: SIF ITONIA WESTERBERG

Navn: Sif Itonia Westerberg
Profession: Billedhugger
Land: Danmark
Instagram: @sifitona
Website: sifitona.com

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Sif Itona Westerberg. Jeg er 36 år og billedhugger. Jeg arbejder med relieffer udhugget i gasbeton.

I mit formsprog henter jeg inspiration fra Græske antikke skulpturer og det mytologiske stof som ligger i vores ophav.

Jeg arbejder meget med menneskekroppen i forskellige stadier af forvandling og forandring, og det er for mig et led i at forsøge at gribe om en verden som er i konstant forandring. Jeg forsøger at undersøge forskellige aspekter af de menneskeskabte klimaforandringer vi oplever i dag. Og hvordan det påvirker os at være en del af et økosystem som er i hastig forandring, hvor grænserne mellem menneske, natur og teknologi bliver mere og mere udflydende. Man kan måske sige at jeg forsøger at skabe et æstetisk og intuitivt sprog for nogle af de store spørgsmål, som vi ikke kan besvare alene ved hjælp af ord.

Kan du forklare mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg er opdraget feministisk, og opdraget til at se de udfordringer man møder som kvinde ud fra et kollektivt perspektiv og ikke som et individuelt problem. Men vi lever jo i en verden, hvor maskuline værdier stadig ofte bliver ophøjet.

Som kvindelig kunstner har jeg været nødt til at sætte tydelige grænser overfor mænd med mere magt end mig, jeg har været nødt til at skide på den gode stemning ind i mellem og været nødt til at sige til og fra på samme måde som en mand ville gøre det.

Det har været vigtigt for mig at insistere på det, selvom det ikke altid har været let eller har føltes naturligt. Men jeg synes at det hjælper at tænke, at hver gang man bryder med normerne for hvordan det er okay at være kvinde, så tager man en for holdet, og min vej som kvindelig kunstner er jo brolagt af andre kvinder, som har taget en for holdet før mig, så det synes jeg vi skylder hinanden at blive ved med at gøre.

Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstner), der inspirerer dig og forklare hvorfor?
Listen er uendelig, men nogle af de kvindelige kunstnere vi har haft herhjemme, som inspirerer mig, og som først i disse år er ved at få en plads i kunsthistorien, er Anne Marie Carl Nielsen og Sonja Ferlov Mancoba.

Det som inspirerer mig når jeg kigger på kunst, er kunst som formår at være æstetisk nytænkende og engagerende og samtidig vokser ud af undersøgelser som er relevante for vores måde at forstå og tilgå vores samtid på. Jeg kan godt lide, når et værk spirer og forgrener sig og har mange lag, som man kan dykke ned i og vende tilbage til.

Feltet er heldigvis stort og stærkt i dag, af nulevende kunstnere som arbejder sådan og inspirerer mig. Her vil jeg fremhæve Margueritte Humeau, Sandra Mujinga, Tiril Hasselknippe, og Camille Henrot, Jeanette Ehlers, Nina Bier, Nanna Abell, Lea Gulditte Hestelund, Tove Storch, Amalie Smith, Stine Deja og Sian Kristoffersen.

Hvad har været det mest udfordrende aspekt ved at være kvindelig kunstner?
Selvom der selvfølgelig er en masse strukturelle udfordringer forbundet med at være kvindelig kunstner, når det kommer til salg, repræsentation, løn og barsel og så videre, så tror jeg egentlig at det er de mere for mig har handlet om at skulle gøre op med nogle af de mere internaliserede problematikker, som mange kvinder kæmper med. Det der med ikke at skulle undskylde for at tage plads, eller råbe højt. At føle at det er okay at tro på sit værd og det man præsterer.

På det helt personlige plan så synes jeg, at det har været og er udfordrende at vælge en vej, hvor arbejde fylder rigtig meget, når man også er mor. Vi er så vant til at se mænd vælge karriere og så finde en partner der kan gå hjemme med børnene. Men jeg tror stadig at det er meget stigmatiseret når kvinder vælger at arbejde meget. Jeg har i hvert tilfælde mange dygtige kvindelige kollegaer, som kæmper med at føle sig tilstrækkelige, fordi man både vil være den perfekte forældre, partner og samtidig give den gas med karriere. Det er tit som om, intet krav må vige, og så skal vi gå og overpræstere på alle fronter, og det er vildt anstrengende. Jeg tror der stadig er meget skyld og skam forbundet til at dedikere sig til sit arbejde, når man er kvinde, sådan som man som kunstner jo er nødt til hvis man vil leve af sin kunst. Jeg tror tit at kvinder bærer en tungere byrde på den front, både hvad angår forventninger inde fra og udefra, og det ville jeg gerne se forandre sig. 

Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker ved dine værker?
Jeg håber at mine værker giver anledning til fordybelse og eftertanke. Jeg forsøger ofte at skabe en fysik ramme som er omsluttende og giver folk lyst til at opholde sig lidt længere. Tid er noget af det mest dyrebare vi kan give hinanden i dag, og hvis jeg formår at skabe et værk som giver folk lyst til at opholde sig lige præcis længe nok, ved det til at kroppen og intuitionen begynder at arbejde lidt, så synes jeg at mit værk er lykkedes.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.

Følg MUNTHE ART MONDAY her