MUNTHE ART MONDAY: Marie Bitsch-Larsen

Navn: Marie Bitsch-Larsen
Hjemmeside: mariebitschlarsen.com
Instagram: @marieblarsen

Hvem er du og hvordan vil du beskrive din kunst?

Jeg hedder Marie Bitsch-Larsen og er billedkunstner. Jeg bor og arbejder i København. Dog for nuværende også i Sønderho på Fanø, hvor mit sommerhus over det seneste år har transformeret sig til et refugium og mit foretrukne arbejdsrum. Huset ligger fuldkommen afsides, intet gadelys, ingen mennesker. Placeret midt ude i et lyng- og klitlandskab. Der finder jeg en ubeskrivelig ro til mit arbejde.
Primært arbejder jeg med tegning, grafik og maleri i et udvidet felt. Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem det figurative og nonfigurative. I mine motiver inkorporeres der ofte mytiske væsener, menneskelige skikkelser, kranier og derfra transcenderende i retning af det mere atmosfæriske opløselige, abstrakte univers. Både det feminine, det maskuline og det androgyne er vigtige elementer i mit arbejde.

Senest har jeg udstillet ved gruppeudstillingen SUPERNOVA på Galleri Christoffer Egelund.  

Hvordan har det at være kvinde påvirket din karriere?

I forhold til mit erhverv oplever jeg, at mange har et behov for at anskue kvinden ud fra en slags stereotyp blikposition. Der findes stadig flere kodeks om, hvorledes man bør være for at indgå i det såkaldte kunstnerelitære fællesskab. Især for kvinden. Eksempelvis kan man ikke rigtigt både have en stor æstetisk forkærlighed for at klæde sig i eksklusivt design, og samtidigt være en kunstner, der mener sine dybeste erkendelser alvorligt. Der er ikke for alvor et både og. Man kan ikke bevæge sig i flere verdener, så anses du ikke for at være en ægte, fuldblodskunstner. Denne lodrette forkerte opmærksomhed og snæversyn keder mig enormt meget. Det er ikke påklædningen eller udseendet, der bør være i fokus. Det er kvaliteten af ens arbejde, der bør være det væsentlige. Da jeg ikke er en mand, men kvinde har denne banale problematik været mærkbar.

Hvilke temaer forfølger du i din kunst?

Vi står som mennesker et sted, hvor alt, der har betydning flytter sig underligt hurtigt. En forpustet tilværelse, hvor værdier ikke er konsistente, men flydende. De er afhængige af diskursen mellem tid, sted og rum. Der eksisterer et multivers af sandheder, der kræver øget refleksivitet på det individuelle plan for at kunne begå sig i mylderet af meningsdiversitet og kontingens. Denne udviklingstendens undersøger jeg i mit arbejde. De dominerende emner i min praksis er liv, død og transformation. Døden som en slags fremkaldervæske for livet. Et grundvilkår, et ophold for det levende, som jeg hele tiden vender tilbage til i mit arbejde. Forgængeligheden og transformationen i naturen, i det menneskelige, den organiske og den levende forvandling er et magnetisk centrum i mit visuelle sprog. Jeg er optaget af grænselandet mellem det virkelige og det uvirkelige. Jeg bevæger mig i dette midterfelt, i opløsningen mellem det abstrakte overfor det konkrete. Den imaginære verden, der gerne skulle gøre beskueren klogere på den virkelige verden. Det usynlige, det er det vigtige.

Forklar din proces

Ideer kan opstå i vidt forskellige sammenhænge. For det meste er det undervejs i min arbejdsproces med et givent billede, hvor den ene streg eller et penselstrøg bliver katalysatoren for, at en ny idé eller vej ind i billedet kan opstå. Andre gange kan en idé pludselig forekomme en søvnløs nat eller undervejs på en togtur. Jeg arbejder ikke med store udregnede formler og skitser, men mere direkte med en bevidst og fokuseret impuls. Meget inspiration finder jeg i det musikalske lyriske, i filosofien og i skønlitteraturen. Ord, en puls eller sætning kan give anledning til en hel billedserie.


Hvordan påvirker køn dit arbejde?

Det feminine er en helt naturlig del af i mit billedeunivers, både i stilen og motivet.
Spørgsmålet ærgrer mig en smule, for det kan være med til at cementere uligheden mellem mænd og kvinder (som til dagligt arbejder som billedkunstnere) yderligere. Mandlige kunstnere bliver ikke stillet det spørgsmål, eller omtalt som “mandlige kunstenere” for den sags skyld. Dog er det absolut afgørende, at opgøret for uligheden for kvinders urimelige vilkår på kunstscenen bliver belyst og slået fast med syvtommersøm. Asymmetrien er yderst foruroligende, mit køn skal ikke definere graden af min succes med mit arbejde.  

Mine råd:

Kompromisløshed. Aldrig gå på kompromis med din lidenskab. De eftertænksomme perioder er en afgørende del af min kreative proces. Uden den er der ingen forudsætning for originalitet. Dernæst kan den kreative proces ikke fremprovokeres. Når den ikke er der, er den der ikke, og så skal man lade sit arbejde ligge og finde roen i, at den vender tilbage senere hen. Den lever sit eget liv, og det skal man lære at acceptere og forene sig med. Lad dig ikke definere gennem andres billedearbejder. Skab din indre frihed og forhold dig kun til din fantasi.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner. Følg med i MUNTHE ART MONDAY her.