MUNTHE ART MONDAY:
Maria Rehncrona
Vil du præsentere dig selv og fortælle lidt om, hvad du laver?
Jeg hedder Maria Rehncrona og er samtidskunstner med base i Stockholm. Mit arbejde bevæger sig mellem figurativt og abstrakt maleri, og følelser er omdrejningspunktet for alt, hvad jeg laver. Jeg er optaget af, hvad et maleri får dig til at føle – ofte før du selv kan forklare hvorfor.
Mit arbejde er ofte inspireret af øjeblikke, steder og minder – nogle gange noget meget konkret, andre gange blot en farve, en stemning eller en følelse.
Min seneste serie, The Good Part Was Now, undersøger det at være til stede i en tid præget af konstant forbindelse, tilgængelighed og et højt tempo. Hunde går igen i serien som en naturlig legemliggørelse af netop det nærvær – fuldstændigt opslugte af det, der sker lige nu.
Maria bærer vores CAMBRIA DRESS.
Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og fortælle hvorfor?
Jeg bliver inspireret af kvinder med meget stærke og personlige kunstneriske stemmer. Hilma af Klint og Joan Mitchell inspirerer mig med selvsikkerheden og friheden i deres værker og med den måde, farver og følelser kan kommunikere noget på, før det er fuldt forstået. Flora Yukhnovich fascinerer mig af mange af de samme grunde – skalaen, bevægelsen og den helt fysiske tilstedeværelse i hendes malerier.
Min inspiration rækker også ud over maleriet. Jeg beundrer Estrid Ericson og India Mahdavi for at skabe hele visuelle universer, hvor kunst, farver, design og hverdagsliv bliver uadskillelige. Og jeg elsker de meget forskellige visuelle sprog hos Sigrid Hjertén og Olimpia Zagnoli – begge modige, umiddelbare og helt deres egne.
De er meget forskellige kvinder og kunstnere, men jeg tror, det netop er dét, der inspirerer mig: et stærkt individuelt blik på verden og modet til at stole på det.
Maria bærer vores UNFORM PANTS.
Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?
Mere end noget andet vil jeg gerne have, at folk lægger mærke til, hvordan værkerne får dem til at føle. Selve motivet er næsten sekundært. Mine malerier kan forestille natur, et minde eller slet ikke noget genkendeligt – det afgørende er, om de skaber en følelsesmæssig reaktion.
Jeg arbejder meget intuitivt med farver, komposition og energi, og jeg kan godt lide tanken om, at man kan blive draget af et maleri, før man helt forstår hvorfor. Man behøver ikke nødvendigvis kunne forklare den forbindelse. Nogle gange mærker man den bare.
Kan du fortælle lidt mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Kvinder forventes ofte at gå til deres karriere, som om intet andet kræver deres opmærksomhed, samtidig med at de skal engagere sig lige så helhjertet i alle andre dele af livet. En fuldtidskarriere, parforhold, familie, venskaber, økonomisk uafhængighed, at holde sig sund, passe på sig selv, være socialt til stede – og på en eller anden måde også finde tid til faktisk at nyde det liv, man har arbejdet så hårdt for at skabe. Forventningerne kan være enorme.
Når der er så meget, der skal balanceres, er der ofte meget lidt plads tilbage til at stoppe op, reflektere og bare være til stede i sit eget liv. Og måske er det netop paradokset: Mens vi forsøger at følge med i alt det, livet kræver af os, ender vi med at gå glip af det, der sker lige foran os – nuet.
Den tanke er kernen i min seneste serie, The Good Part Was Now.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvinde i kunstverdenen?
Jeg synes ikke, jeg har oplevet særlige udfordringer, alene fordi jeg er kvinde. Hvis noget, er udfordringen at finde balancen og nok sammenhængende tid til virkelig at fordybe mig i arbejdet. Kvinder har ofte rigtig meget på deres tallerken, og jeg synes ikke, det er nemt at male i små, afbrudte tidslommer. Når jeg først er inde i den kreative proces, har jeg brug for at kunne blive i den et stykke tid.
