MUNTHE ART MONDAY: MAFALDA FIGUEIREDO
Præsentér dig selv og fortæl os, hvad du laver.
Mit navn er Mafalda Figueiredo, og jeg er maler fra Portugal, bosat i Wien, Østrig.
Mit arbejde kredser om hukommelse og identitet – om forbindelserne mellem fortid og nutid. Jeg skaber billeder, der fungerer som symbolske fortællinger, hvor tid og drøm smelter sammen, og hvor følelser udtrykkes gennem små bevægelser, handlinger eller figurers stille tilstedeværelse.
I mange år har jeg brugt selvportrættet som en måde at undersøge de mange sider af mig selv – de forskellige lag, der sameksisterer i sindet. For mig er det en universel oplevelse: vi bevæger os alle mellem forskellige dele af os selv, i en konstant indre dialog. At observere denne proces har været kernen i min kunstneriske praksis.
På det seneste har jeg også arbejdet med portrætter af andre. En nyere serie viser mænd i øjeblikke af blidhed og sårbarhed – alene eller sammen. Serien opstod som en reaktion på den stigende mængde hadefuld tale og vold mod kvinder. Jeg ønskede at udfordre snævre forestillinger om maskulinitet og skabe rum for empati og følelsesmæssig dybde.
Selvom mit arbejde udvikler sig, vender jeg altid tilbage til selvportrættet. Jeg er nysgerrig på, hvordan jeg forandrer mig – både i måden jeg ser mig selv på, og i hvordan jeg vælger at vise mig. Det kan være en ubehagelig proces, men også en nødvendighed.
Mafalda har vores ROGER TOP fra PRE-SPRING 2026-kollektionen på.


Mafalda har vores RAPLOI TOP og RUPERT PANTS på.
Hvad har været mest udfordrende ved at være kvinde i kunstverdenen?
Den største udfordring har været at blive taget alvorligt. Der findes stadig en subtil nedladenhed – en forventning om, at man skal være behagelig, smilende og tilpasse sig et bestemt billede af, hvordan en kvinde bør opføre sig.
Det kan være trættende, især i en branche, hvor selvtillid og individualitet er afgørende. At lære at stå fast i mig selv og tale med min egen stemme har været en vigtig del af min rejse.
Hvordan har det at være kvinde påvirket din karriere?
Siden jeg var ung, har jeg været opmærksom på det mandlige blik – den måde, kvinder bliver set på, og hvordan det påvirker, hvordan vi ser os selv. Da jeg begyndte at male, blev denne bevidsthed en drivkraft. Jeg begyndte at stille spørgsmål ved, hvem jeg er, og hvordan mit billede formes af andres forventninger.
Derfor begyndte jeg også at male mig selv – for at tage ejerskab over mit eget billede og genvinde en magt, jeg tidligere følte, jeg havde mistet.



Hvad håber du, at folk lægger mærke til i dine værker?
Jeg håber, mine værker vækker nysgerrighed. Jeg ser mine billeder som en form for visuel poesi – fulde af symboler og stemninger. Det vigtigste for mig er, at de skaber en følelsesmæssig resonans, så hver betragter kan forbinde værket med sine egne minder og erfaringer.
Vi lever i en tid, hvor nysgerrigheden er truet. Vi bliver konstant bombarderet med billeder og information, men vi giver sjældent os selv tid til at stoppe op og mærke efter. Jeg håber, mine malerier kan give plads til netop det – at se, føle og tænke i et langsommere tempo.


Hvilke kvindelige kunstnere inspirerer dig – og hvorfor?
Paula Rego var en af de første, der inspirerede mig. Jeg bemærkede, hvor utilpasse hendes værker kunne gøre folk – og hvordan den reaktion i sig selv viste, at hendes kunst rummede en særlig kraft.
Senere blev jeg stærkt inspireret af Marina Abramović. Hendes tidlige værker fik mig til at føle mod – at der var plads til kunst, der var personlig, kropslig og tæt forbundet med livet selv. Som studerende oplevede jeg ofte, at sådan kunst ikke blev taget alvorligt – at alt skulle være akademisk og præget af mandlige traditioner.
Ana Mendieta har også haft stor betydning for mig. Hun brugte sin egen krop til at tale om vold mod kvinder og om forholdet mellem liv, død og identitet. Hendes brug af naturens materialer og symbolik rører mig dybt. Jeg elsker, hvordan hendes værker er poetiske og sanselige uden at være direkte beskrivende – en kvalitet, jeg også søger i mit eget arbejde.

Fotograf: Isabella Hewlett (@isabellahewlett)