MUNTHE ART MONDAY: HELIN ERDEM

Navn: Helin Erdem
Instagram: @helinerde

Introducer dig selv og fortæl os om hvad du laver. 

Mit fornavn, Helin betyder fuglerede på kurdisk og mit efternavn Erdem blev tvangsgivet af det tyrkiske militærregime, til min familie da de skulle registreres og assimileres som tyrkere, en gang for hundrede år siden. Jeg er en 23-årig kurdisk-dansk kvinde som bor i Københavns omegn. Til dagligt går jeg på DRs Talenthold, laver musik og illustrerer bøger.

Kan du forklare nærmere hvordan, det at være kvinde har påvirket din karriere?

Fra en meget ung alder er jeg blevet hyper bevidst omkring min krop og hvad den signalerer. Både i dansk og i kurdisk/tyrkisk kontekst har jeg oplevet min krop udefra. Fra tilskuerens øjne. I teorien om kvindelig objektivisering, har jeg forstået at jeg som vane monitorerer min krop, i det jeg er konstant bevidst om hvordan den ser ud og hvad jeg udstråler. Det er ofte at jeg monitorerer min krop ud fra en maskulin gaze og det har skabt en del konflikt inde i mig. I forbindelse med denne konflikt, har kød, krop, hud og sex fået en klam undertone et sted i mit hoved. I min kunst berører jeg ofte ansigter, kroppe, eller noget klamt fordi jeg skal lære mig selv at se det smukke i det. Jeg har i lang tid prøvet på at holde min kunst karriere adskilt fra min identitet som kvinde og poc, men det har jeg med tiden indset, at jeg ikke er nået til endnu.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

En grund til at jeg fandt Art Monday interessant er netop fordi jeg ikke har nogle kvindelige rollemodeller eller inspirationer indenfor kunsten. Det er måske min egen ignorance for ikke at opsøge dem, men uden at have opsøgt noget særligt køn har jeg udelukkende mandlige forbilleder indenfor kunsten (Michael Kvium, Animator John R Dilworth, Hayao Miyazaki, Faig Ahmed, Francis Bacon, filminstruktør Bahman Ghobadi, Photographer Olgac Bozalp, Bjarne Reuter mf. Min liste viser diversitet i form af nationalitet, men den vidner måske også om at jeg har købt ind i en romantisering af hankønnet, manden, og alt det han kan og har gjort... Det kan jeg takke uddannelsessystemet og patriarkatet for, helt uden at fralægge mig et ansvar.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

At være en kurdisk kvinde i Danmark, har betydet for mig at mine tilskuer ofte regner med at jeg skal lave et opgør med mit bagland eller udstille den på en eller anden måde. Jeg er træt af at en brun kvinde altid skal være repræsentant for sin kulturelle baggrund og køn og mest irriterende, kombinationen af disse. Det er uundgåeligt at bruge sig selv i sin kunst, vores fortolkning af verden er hvem vi er. Dog kan det virke dehumaniserende for en minoritetsgruppe, når den konstant bliver konfronteret med at skulle være en karikeret repræsentant for en kultur eller et køn - og ikke bare en god kunstner, sportsudøver eller akademiker.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Kunsten giver os mulighed for at se ud af kunstnerens øjne. Jeg vil vise folk mit syn ligesom at jeg vil se ud af andres og forstå dem bedre. Det er i virkeligheden en meget pædagogisk proces med kunst. Det er en dialog som understreger at vores sprog er begrænsende. Jeg mener at det skal gøres til vane at føle og sanse vores verden og at disse metoder skal accepteres som valide videns produktioner i den vestlige verden. Hertil skal verden dokumenteres i kunsten fordi den gør en ærlig ubegrænset indsats i at kommunikere. Vi er mange som bliver ved med at prøve at kommunikere gennem kunsten, og hver gang vi deler vores øjne, skaber vi nyt liv. Det er skabelsesberetningen i menneskets hænder. Jeg ønsker at oplive en tanke i min tilskuers hoved, som kan gøre tilstedeværelsen lidt mere livlig.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.

Følg MUNTHE ART MONDAY her.