MUNTHE ART MONDAY: ELISABETH KISS

Fra: Danmark, Hårbølle på Møn
Kunstform: Tekstildesigner og billedkunstner
Instagram: @elisabethkiss
Twitter: @elisabethkiss_
NFT: hen.link/Kiss
Web: elisabethkiss.com / k-o-n-t-o.dk


Foto: Morten Bencke (@mortenbencke)

Introducer dig selv og fortæl os om hvad du laver.

Mit navn er Elisabeth Kiss. Jeg er tekstildesigner og billedkunstner. Jeg har en master i tekstildesign fra KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademi). Jeg bor med min familie i Hårbølle på Møn.

Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem design og kunst, hvor jeg skaber farverige værker, der spænder fra udsmykning af totale rum til mindre tekstile værker.

Mit fokus ligger i undersøgelsen af tekstilers grænser, hvor jeg eksperimenterer med farver, materialer og komposition. Jeg betragter mine værker som tekstil-collager, sammensatte af fundne genstande og materialer med en taktil fortælling. I mine værker eksperimenterer jeg mellem det flade og det rumlige, farver og materialer. 

Farver er mit center. Det er i eksperimenterne med farver, farvernes samspil og modsætninger, undersøgelsen i at skabe balance og ubalance, at jeg har den største tilfredsstillelse med at skabe nyt. For mig er farver stemninger, følelser, religion, politik, natur og vigtigst af alt energi.

Udover min egen praksis er jeg en del af kunstnerduoen K-O-N-T-O, hvor vi undersøger grænselandet mellem design og kunst. Vi arbejder med materialers grænser, flade og 3dimensionelle collager, helheder og identitet. I K-O-N-T-O skaber vi permanente udsmykninger i offentlige rum. I dette møde er jeg nysgerrig på farver, komposition og stoflighed i rum - og hvordan vi kommunikerer i leg med nye materialer i stedsspecikke kontekster.

Kan du forklare nærmere, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Først og fremmest føler jeg en enorm livskraft, når jeg er i mit skabende element: Det er et sted, hvor jeg kan rumme dualiteten i mig selv; alt det grimme, det svære, mine fejl, andres fejl, spørgsmålene, tvivlen osv., dét giver mig energi til at skabe; og jeg føler, at mine værker og mine handlinger er berettigede - at jeg er god, som jeg er. Jeg føler mig levende.

En vigtig del omkring mit virke som et skabende menneske er; at jeg er mor. Det står klart for mig, at mange af mine kunstneriske refleksioner og erkendelser ikke kan tages ud af den sammenhæng; det at blive og være mor er en del af helheden. For mig er ‘mor-rollen’ altomfavnende, du gennemgår en stor forandring - får en ny identitet.

At være mor er meget vigtigt for mig, hvilket også betyder, at alt andet træder i baggrunden - også mit kunstneriske arbejde. Det er en svær proces at give slip på tiden med mine børn, for at skulle arbejde, omvendt har jeg svært ved at slippe arbejdet når jeg er kommet i den skabende energi. Moderskabet og skabertrangen kæmper med hinanden og så alligevel på forunderlig vis giver moderskabet plads til erkendelsen af at langsomhed og nærvær i alting er altafgørende for overhovedet at være i balance som menneske og skabende væsen. Det giver plads til, at jeg kan være et helt menneske - at jeg kan se helheden, når jeg skaber.

Det at være kvinde er for mig altafgørende for min proces, for mit liv, for min skaberkraft og dermed for mine værker. Jeg får næring fra det kvindelige til at se klart, til at gøre det der, for mig, er det mest meningsgivende i alle livets situationer, men i høj grad i de skabende.

Som menneske og kunstner, tænker jeg meget over livet og meningen med vores korte tid her. Som en del af denne filosofi, minder jeg ofte mig selv om, at vi kun er på besøg, vi skal gribe og favne, det vi kan. I livet. Mærke og give, både til os selv og hinanden og lade det umiddelbare, flowet og vildskaben få plads i skabelsesprocessen.

Livet er en lang skabende proces.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Jeg har mange kvindelige forbilleder, lige fra min mor, til Yayoi Kusama. Det de 2 har til fælles er deres psykiske lidelse og deres insisteren på, at værket er livet og livet er værket. Hvilket inspirerer mig enormt.
Min mor, Susanne Vollquartz Kiss, var tekstil kunstner. Hun viste mig, at skabelsesprocessen er et konstant element i livet, derfor har hun været en vigtig figur for mit billede på kunsten. Hun var også en kompleks størrelse, med sin skizofreni, gennem hele min barndom: Billedet af kvinden, moderen og kunstneren, der altid var på arbejde, hele tiden var i en skabende proces, hele tiden var moder. Hun viste mig en alsidig livsform, som jeg bruger aktivt i mit virke i dag.

Kirsten Dufour har også spillet en vigtig rolle for mig som kvindelig kunstner. For mig repræsenterer hun, den kritiske kunst, den politiske kunst, den kollektive kunst og den kunst, hvor livet er kunsten. Det er vores handlinger, der er afgørende, for det liv vi lever, de spørgsmål vi stiller og dermed den vej, vi skaber.

Jeg er selv i en forandringstid, da jeg udover min egen praksis i fællesskab med min mand har igangsat et større kollektivt livsprojekt på vores gård i Hårbølle på Møn; et kunstprojekt vi kalder På Den Anden Side.

Her omdanner vi vores gård, lade og udenomsarealer til et kunstnerdrevet sted, der rummer en kunst biennale, mindre kunstevents, aktive atelierer, kommende værkstedsfaciliteter og residencies for eksterne kunstnere. Her er fokus den kritiske og eksperimenterende praksis med plads til kollektivet og livet som kunstform.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvinde kunstner?

Tiden!

Det kan være svært at få alting til at gå op i en højere enhed med de mange roller jeg har. Det er som om, at tiden ofte forsvinder mellem mine hænder. Jeg skal være virkelig resolut og fokuseret i mit arbejde og det kan være en stor udfordring; at være kreativ på kommando og ofte i korte tidsintervaller, som en almindelig arbejdsdag er.

Og... blødhed

Det at være en ‘blød’ kunstner, i form af, at jeg skaber bløde værker/tekstiler og bløde rum, kan virke som noget, vi tager for givet i vores samfund. At repræsentere det bløde og at være kvinde, er svært.

Det er svært at blive anerkendt og taget seriøst, da jeg ofte oplever, at værdien af det, jeg skaber, ikke bliver mødt. Det er blevet vigtigt for mig at holde fokus og insistere på, at blive ved med at skabe og rumme det bløde.

Som en del af mit fokus på bløde værdier er jeg er optaget af identitet; hvad der gør os, til dem vi er. Det at skabe er for mig løsningen og næringen til livet - med andre ord mener jeg, at skabelsesprocessen er den, der kan hele mig og os som mennesker!

Hvad kunne du tænke dig, at folk bemærker ved dine værker?

Farver er energi og energi er liv.

Jeg arbejder med blødhed, balance og vildskab i form af mange farver. Mine værker skal ses som helheder, som kan være med til at give betragteren en form for ro ved at opholde sig i eller med de værker jeg skaber. For mig er mine værker mødet med et visuelt trygt sted, som også kan give lyst til leg.

Mine værker er et lille stykke af mig.

__

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner.

Følg MUNTHE ART MONDAY her.