MUNTHE ART MONDAY: ERIN ARMSTRONG

Vil du præsentere dig selv og fortælle lidt om, hvad du laver?

Mit navn er Erin Armstrong, og jeg er maler baseret i Toronto, Canada. Mit arbejde udforsker temaer som sårbarhed, identitet og den følelsesmæssige oplevelse af at være i live i dag.

Erin bærer vores BORIS DRESS.

Kan du nævne nogle kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og forklare hvorfor?

Der er mange kvindelige kunstnere, hvis arbejde jeg beundrer, herunder Bianca Fields, Maja Ruznic, Summer Wheat, Celeste Rapone, Dana Schutz, Larissa Lockshin, Emma Fineman, Ambera Wellmann og Monica Subidé.

Det, der inspirerer mig mest, er den måde, hver kunstner har udviklet sit eget visuelle sprog, samtidig med at de er tro mod deres personlige perspektiv. Deres værker er ambitiøse, følelsesmæssigt rige og får mig konstant til at reflektere dybere over min egen praksis.

Hvad håber du, at folk lægger mærke til i dine værker?

Jeg håber, at beskuerne lægger mærke til, at malerierne ikke tilbyder en fuldstændig fortælling. Jeg efterlader bevidst dele uafklarede, så der er plads til personlig fortolkning. Jeg er interesseret i at skabe billeder, der føles både velkendte og mystiske på samme tid.

Frem for at give svar håber jeg, at værkerne vækker spørgsmål og opfordrer beskueren til at bringe sine egne erfaringer ind i fortællingen. I sidste ende håber jeg, at folk kan genkende noget af sig selv i de subtile følelser og spændinger, som malerierne udforsker.

Kan du fortælle mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

At være kvinde har formet både min oplevelse som kunstner og de emner, jeg udforsker i mit arbejde. Tidligt i min karriere oplevede jeg, at visse muligheder var sværere at få adgang til, selvom jeg synes, der er sket en positiv udvikling mod større inklusion de seneste fem-seks år. Der er dog stadig meget arbejde, der skal gøres.

Min erfaring som kvinde har også haft direkte indflydelse på de fortællinger, jeg maler. En stor del af mit arbejde kredser om temaer, der berører kvinder, og jeg nærmer mig disse emner fra et tydeligt kvindeligt perspektiv. Sidste år præsenterede jeg eksempelvis en soloudstilling på KÖNIG Gallery i Berlin, som fokuserede på kvinders autonomi og sårbarhed i dagens verden. Malerierne viste nøgne kvindefigurer placeret i tætte naturmiljøer, omgivet af flora og fauna på måder, der føltes både smukke og urovækkende. Værkerne var tænkt som en refleksion over nogle af de kompleksiteter, bekymringer og sårbarheder, der kan følge med oplevelsen af at være i live i dag.

Erin bærer vores OBEY PANTS og NOLOCCA KNIT.

Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?

Jeg tror, at en af de største udfordringer historisk set har været synlighed og adgang til muligheder. Selvom der uden tvivl er sket fremskridt, har kvindelige kunstnere ofte måttet arbejde hårdere for at opnå samme grad af anerkendelse, institutionel støtte eller repræsentation som deres mandlige kolleger.

Samtidig oplever jeg, at der kan være et pres på kvindelige kunstnere for at leve op til bestemte forventninger - hvad enten det handler om de temaer, de arbejder med, måden de præsenterer sig selv på, eller hvordan deres værker bliver fortolket. Det vigtigste, jeg har lært, er at holde fokus på at skabe værker, der føles ærlige og meningsfulde for mig, frem for at forsøge at passe ind i andres forestillinger om, hvad min kunstneriske praksis bør være.