MUNTHE ART MONDAY: 
CAT SPILMAN

Kan du introducere dig selv og fortælle om, hvad du laver?

Mit navn er Cat Spilman. Jeg er en amerikanskfødt maler, der bor og arbejder i London. Jeg er uddannet i billedkunst med speciale i oliemaleri fra MICA, og derefter studerede jeg film på School of Visual Arts. Efter endt uddannelse arbejdede jeg i flere år som scenekunstner inden for film og tv i New York. Siden jeg flyttede til Storbritannien, har jeg viet mig fuldt ud til min egen malerpraksis. Jeg betragter mine værker som abstraherede selvportrætter – en slags visuel dagbog. Som immigrant har mine malerier kredset om temaer som afstand, adskillelse og tilhørsforhold, men de afspejler også mine erfaringer som kvinde og mor.

Cat har vores BIMO PANTS og NERMA ACCESSORIES på.

Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig?

Min mor er kunstner, og da jeg voksede op, følte jeg, at hun kunne alt – hun kunne tegne, male og skulpturere, og hendes talent satte standarden for min kunstneriske forståelse. Vi havde flere originale værker af Sister Corita Kent i hjemmet, og jeg elskede hendes brug af tekst i sine værker. Da jeg begyndte at male, havde jeg ord i hvert værk, og selvom de gradvist er forsvundet, er der stadig en tydelig fornemmelse af bevægelsen i min håndskrift i mine malerier.

Hvad ønsker du, at folk skal lægge mærke til i dit arbejde?

Desværre ser de fleste mine værker på en skærm, og det er umuligt at formidle maleriernes dybde og detaljer på den måde. Hvert værk består af lag på lag af linjer og bevægelse, som kun kan opleves i virkeligheden. Det er disse lag, detaljer og ufuldkommenheder, der gør værkerne varme og menneskelige, og det er det, jeg helst vil have, at folk lægger mærke til – at hvert værk er en invitation til, at beskueren bringer sin egen historie ind i det. Et maleri er den ene side af en samtale – min side – og hver beskuer bidrager med sin egen historie, erfaring og fortolkning, som fuldender samtalen og giver værket liv.

Kan du uddybe, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Mit samlede værk udspringer af min levede erfaring, så mine malerier er uløseligt forbundet med min identitet som kvinde. Jeg maler ofte abstraherede kvindelige former, fordi jeg er dybt fascineret af vores kroppe og hvad de kan skabe og udholde. Selvom det at være kvinde og mor er en stor inspirationskilde, påvirker det også den tid, jeg kan give til mit arbejde. Jeg har mindre frihed til at rejse til udstillinger og messer og er nødt til at være meget disciplineret i min tidsplanlægning. Jeg er heldig at arbejde med gallerier, der støtter og respekterer denne balance, men jeg oplever stadig en forventning om, at kvinder skal begrænse deres ambitioner, hvis de også vælger at få en familie.

Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?

Kvinder bliver ofte ikke kun vurderet på deres værkers kvalitet, men også på deres alder, sociale liv, udseende og måde at fremstå på. Sociale medier gør dette særligt vanskeligt, da alle føler sig berettiget til at kommentere ikke kun værkerne, men også de kvinder, der skaber dem. Mens mandlige kunstnere ofte kan udtale sig og handle uden samme grad af kritik, bliver kvinder bedømt for at have politiske holdninger – eller for ikke at have dem, for at være for udtalte eller ikke udtalte nok. Vi bliver kritiseret for både at være for synlige og ikke synlige nok. Vi er under langt større granskning end vores mandlige kolleger, og selvom det ikke er en ny udfordring for kvinder i nogen branche, er det ekstremt udmattende.

Cat har vores BRAULIA OUTERWEAR og BIMO PANTS på.