MUNTHE ART MONDAY:
CANAL CHEONG JAGERROOS
Vil du præsentere dig selv og fortælle lidt om, hvad du laver?
Jeg er CANAL CHEONG JAGERROOS, en kinesisk-finsk samtidskunstner. Jeg voksede op i en kunstnerisk familie i Macau og bor og arbejder mellem Helsinki, Shanghai, Chiba, Nice og Berlin.
Jeg har vidst siden en meget tidlig alder, at jeg ville være kunstner. Fra barnsben var jeg omgivet af kunst. Min far introducerede mig til traditionel kinesisk blæk- og penselmaleri, mens min mor var operasanger. Denne tidlige kontakt med forskellige kunstneriske discipliner formede min sans for form, rytme og udtryk og ledte mig naturligt ind på en kunstnerisk vej.
Jeg studerede på Guangzhou Academy of Fine Arts og specialiserede mig senere i kunst og grafisk design i Hongkong. Gennem de seneste tre årtier har jeg boet og arbejdet i syv lande på tværs af Asien, Europa og Afrika. Denne kulturelle mangfoldighed har haft stor betydning for mit kunstneriske perspektiv. At bevæge mig mellem Østen og Vesten har været både udfordrende og inspirerende.
Min praksis tager udgangspunkt i rummet mellem kulturer. Bevægelsen mellem Østen og Vesten skaber både spændinger og inspiration og danner en kontinuerlig dialog, som går igen i mit arbejde. Jeg arbejder primært med abstrakt maleri og installation, hvor jeg udvikler et visuelt sprog opbygget af lagdelte overflader, kalligrafiske bevægelser, rispapir og mixed media.
Floating Island (2017–) er et centralt projekt i min praksis. Det fungerer som en metafor for fordrivelse, flydende identitet og de skiftende vilkår i det moderne liv. Gennem projektet undersøger jeg, hvordan erindring, geografi og erfaring overlapper og skaber nye rum for perception.
Derudover var jeg medstifter af kunstprojektet Blue and Red (2015–2020), som blev udstillet på museer og institutioner i både Kina og Finland.
Canal har vores NILBERTO TOP på.
Kan du nævne nogle kvindelige kunstnere, som inspirerer dig, og hvorfor?
Der er mange kvindelige kunstnere, hvis arbejde betyder noget for mig på forskellige måder. En kunstner, jeg beundrer særligt, er Yayoi Kusama. Jeg inspireres af hendes kompromisløse dedikation til sit eget visuelle sprog og den måde, hvorpå hun forvandler dybt personlige oplevelser til noget universelt. Hendes konsekvens og intensitet gennem en så lang karriere er utrolig inspirerende.
Canal har vores NOVALIE OUTERWEAR på.
Hvad håber du, at folk lægger mærke til i dine værker?
Jeg håber, at beskueren tager sig tid til at lægge mærke til lagene, teksturerne og sporene i mine værker, men også fornemmer noget mere uhåndgribeligt – bevægelse, erindring og følelser, som er indlejret i overfladen.
Frem for at formidle ét entydigt budskab ønsker jeg at skabe et åbent rum, hvor hver enkelt beskuer kan bringe sine egne erfaringer og fortolkninger med ind i mødet med værket.
Kan du fortælle lidt om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg ser ikke det at være kvindelig kunstner som en afgørende faktor i min karriere. Samtidig arbejder jeg heller ikke ud fra en fast identitetsposition. Mit arbejde handler i højere grad om levede erfaringer, bevægelse og opfattelse på tværs af kulturer. Jeg interesserer mig for, hvordan identitet formes gennem mange lag - personlig historie, geografi, erindring og tid - frem for én enkelt kategori.
Mit fokus er i sidste ende at udvikle et visuelt sprog, der afspejler kompleksitet, overgang og konstant forandring.
Canal har vores NOVA DRESS på.
Hvad har været den største udfordring ved at være kvindelig kunstner?
Selvom kunstverdenen historisk har været domineret af mænd, findes der stadig visse forestillinger og forventninger, som ligger i baggrunden. Jeg forsøger ikke at lade det påvirke den måde, jeg arbejder eller tænker om min praksis på. I stedet holder jeg fokus på atelieret, processen og den fortsatte udvikling af mit eget visuelle sprog. I sidste ende mener jeg, at værket altid bør tale for sig selv - uanset etiketter.
