MUNTHE ART MONDAY: AMY WRIGHT

Kan du introducere dig selv og fortælle os, hvad du laver?

Jeg er en australsk maler, der primært arbejder med akryl og traditionelle tegnemedier; kul, pastel og grafit. Min malemetode minder om en collage, hvor helheden består af beskårne fragmenter, og hvor jeg leger med idéen om at skjule og afsløre. Mønster, tekstur og farve er centrale elementer i min praksis og bruges til at skabe en sanselig fortælling om landskabet. Jeg maler fra mit haveatelier i en semi-landlig by, Ceres, nær den victorianske kystlinje. Great Ocean Road ligger lige uden for døren.

Mit primære motiv er landskaber med botaniske motiver præsenteret gennem et abstraheret blik. Jeg er særligt interesseret i at indfange forladte landskaber; det kasserede, ignorerede og vilde. Den slags landskaber, hvor naturen har fået lov til at generobre jorden eller vokse frit og ukontrolleret. Jeg er ikke en slavisk realist; i stedet skaber jeg verdener, der forener virkelighed og fantasi – planterne skildres vildt, og landskaberne er lagdelte og tårnhøje med ofte skjulte horisontlinjer.

Amy har Lupon pants og Lucuma shirt på.

Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstnere), der inspirerer dig, og forklare hvorfor?

Maja Ruznic (@majaruz) – hvert billede, hun skaber, vibrerer af en energi som ved en 'fødsel'; en oplevelse eller en følelse.

Natalie Martin (@natalie_martin) – en australsk akvarelkunstner, hvis arbejde viser en utrolig teknisk dygtighed. Hun har formået at løfte denne meget traditionelle praksis ind i et autentisk og nutidigt rum, med pulserende energi og en vidunderlig brug af farve.

Lucy Hersey (@lucehersey) – en landskabsmaler, der virkelig er forbundet med det land, hun lever på. Hun maler med jordpigmenter, og jeg bliver begejstret over hendes beslutsomhed i at skabe værker, der er så ét med landskabet.

Jeg vil også nævne min kære ven og nabo Penny (@pennysartspace), som bor oppe ad stien! Hun er et stort talent, og gennem mange år som mor til fire små børn har hun skabt plads til sin kunst midt i kaosset – og jeg er så stolt af hende for det. Hun arbejder for at skabe det bedste liv for sig selv og sin familie.

Forfattere som Sylvia Plath, Mary Oliver, Margaret Atwood og Virginia Woolf inspirerer mig. Jeg bliver inspireret af deres prosa – af ord snarere end billeder. Jeg oplever, at ord i højere grad fremkalder billeder i mit sind, og det hjælper mig til at holde mit visuelle sprog unikt og personligt.

Kan du forklare mere om, hvordan det har påvirket din karriere at være kvinde?

Som kvinde i mandsdominerede brancher har jeg ofte følt et pres for at præstere – selvom jeg ikke er sikker på, om den drivkraft kommer fra mit køn eller min opvækst. Vi flyttede ofte i mine formative år, og jeg lærte konstant at tilpasse mig og stille høje krav til mig selv og dem omkring mig. Jeg har altid været ambitiøs og samvittighedsfuld og har ofte – næsten ubevidst – opsøgt udfordrende roller.

Mit køn har ikke defineret min karriere – det har min ambition.

Moderskabet blev en katalysator for min kreative udvikling. Under graviditeten blev jeg tvunget til at revurdere, hvordan mit kunstneriske liv kunne sameksistere med forældreskabet. Selvom jeg var taknemmelig for at kunne være hjemme, steg min kreative produktion faktisk. Jeg strukturerede mit arbejde omkring moderskabet og etablerede et haveatelier for at kunne rumme begge roller. Jeg nægtede at lade moderskabet overskygge min kreative identitet.

Jeg har altid haft en ambition om at være fuldtidskunstner og leve af mit arbejde. I takt med at min datter vokser op, ønsker jeg, at hun skal opleve både indsatsen og glæden ved min praksis – og vide, at med dedikation og arbejdsmoral kan hun opnå det, hun sætter sig for.

Jeg har lært, at min følelse af værdi former min følelse af velstand.

Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?

Mit arbejde afspejler, hvordan jeg fortolker verden omkring mig. For mig er hvert værk både et portræt og en slags naturdagbog – direkte inspireret af de landskaber, jeg kender.

Jeg synes ofte, det er frustrerende at skulle forklare mit arbejde med ord. Den virkelige glæde opstår, når nogen forbinder sig med det på deres egen måde. Jeg elsker især, når en samler hænger et værk “på den forkerte led” – det viser, at de har gjort det til deres eget :).

Jeg bliver altid ydmyg over, at folk vælger at leve med mit arbejde. Jeg ønsker, at det kan stå alene – uden behov for en forklaring eller et statement for at have værdi.

Hvad har været den mest udfordrende del ved at være kvinde i kunstverdenen?

Som mor kommer dette altid først. Min studiepraksis har været igennem forskellige faser – fra at arbejde mellem lure til nu at arbejde mellem skoletimer. Denne ‘begrænsning’ har faktisk gjort mig mere produktiv. Når jeg er i studiet, arbejder jeg. Jeg er ret kompromisløs. Jeg udsætter ikke ting. Jeg har ikke tiden til det – jeg kaster mig ind i arbejdet med 100%. Og så kommer hentetid, aftensmaden skal i gang, og det er penslerne ned.

Det handler om at jonglere og finde balancen. Jeg er meget taknemmelig for at have en utrolig støttende partner, og sammen balancerer vi vores respektive karrierer. Han har for nylig givet sig selv mere plads til at tage over på hjemmefronten for at støtte min studiepraksis.

Amy har Lupon pants og Lucuma shirt på.