MUNTHE ART MONDAY: ALEXANDRA KARPILOVSKI

Navn: Alexandra Karpilovski
Instagram: @karpilovski

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Alexandra Karpilovski, jeg er født i Kyiv, Ukraine i 1988, men emigrerede til Sverige med min familie i 1991. Jeg er en multi-disciplinær kunstner som bor skiftevis i Bergamo og Stockholm. Jeg maler og arbejder også med tekst og poesi, performance, installationer og skulpturer. For nyligt har jeg haft travlt med at male og være i mit studie. Jeg arbejder også med illustrationer til forskellige projekter med provision. Jeg synes, at det er virkelig befriende ikke at begrænse mig selv og tillade mig selv at arbejde med mange forskelligartede projekter og mennesker. Nogle gange kan det virke forvirrende, men det føles også som et kæmpe privilegie, at jeg kan gøre det og leve på den måde, som jeg gør.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Det her var noget, som jeg skulle tænke virkelig grundigt over. Det bragte nogle minder frem fra beklagelige situationer, da jeg startede ud som kunstner. Jeg føler, at jeg har måtte bevise mig selv i situationer, hvor det muligvis ikke havde været nødvendigt for en mandlig kunstner, eller hvor jeg er blevet behandlet på en bestemt måde, hvor jeg ikke er blevet taget seriøst. Jeg har også oplevet, at jeg har måtte afvise arbejde relateret til min kunst og muligheder der er blevet frataget mig pga. en bestemt situation, som opstod. Jeg har også måtte leve med forventninger, som intet havde med min kunst at gøre. Men jeg føler, at meget har ændret sig de sidste år, og der er en langt større drivkraft for at få kvindelige kunstnere frem i lyset.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Så mange kvindelige kunstnere som banede vejen i tider, hvor folk ikke var så åbensindede som i dag. Og som stadig gør det. Jeg er inspireret af frygtløshed, selv når frygten er til stede, af følsomhed og sensibilitet, af humor i relation til alvor, passionen for det kreative og store tænkere. For at nævne nogen, så drejer det sig om Tracey Emin, Isadora Duncan, Miriam Cahn, Niki de Saint Phalle, Marie-Louise Ekman, Kira Muratova, Maria Primachenko og Lydia Lunch.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

At give slip på forventninger og ikke bebrejde mig selv. At blive ved med at tro på mig selv og opdage at jeg ikke behøver at bevise noget overfor nogen. Jeg skal bare blive ved med at arbejde og lave det jeg elsker. En ting, som jeg også skal blive bedre til, er at sætte grænser og være lidt mere direkte til tider, ikke at tage for meget på mine skuldre og være mere tilgivende og overbærende med mig selv.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

En vigtig del af mit arbejde, specielt når det handler om at male og skrive, er en søgen efter at skabe en forbindelse. Jeg håber, at folk kan finde en form for klarhed og ro i mine værker, et sted at slappe af, humor og en relation til deres eget liv og følelser.

Jeg håber, at mine værker kan få folk til at føle sig godt tilpas, få dem til at grine eller lede tankerne hen på fortiden eller noget ude i fremtiden. De kvindelige figurer på malerierne er ikke til for at behage andre. De er der bare, og de kan få folk til at relatere til dem.