MUNTHE ART MONDAY: TINE MIN

Instagram: @tinemin_artstudio

Introducer dig selv og fortæl os om hvad du laver.

Jeg hedder Tine Min og arbejder og bor på Frederiksberg. Jeg er skulptør og digter, som er en naturlig kombination, der giver mig et kreativt samspil, der unægteligt fodrer hinanden. Jeg er selvlært og håber at jeg med min kunst kan give verden et spark af ‘FLOW ́, og samtidigt vise at det er muligt at finde fodfæste og skabe rum for ny blomstrende kunst. Vi har brug for den.

Jeg har været en absolut kreatør siden jeg var lille. Jeg kunne sidde og tegne eller udforme mærkværdige opfindelser i timer ad gangen og mine forældre har altid opmuntret mig til at gå kunstnervejen. Det er dog blot for nylig, helt nøjagtig efter min barsel, at jeg besluttede mig for at prøve lykken, som fuldblodskunstner. Jeg måtte genopfinde mig selv - og min families hverdag. Jeg elsker mit arbejde, som egentligt bare er essensen af mig. Hvilket burde være forudsætningen for alle mennesker at slippe kontrollen og gøre hvad de brænder for.

Min proces er sanselig og intuitiv - jeg ved aldrig hvad jeg ender med. Jeg lader leret lege og folde sig selv mellem mine hænder. Det er en forenelig og sammensmeltende proces - et kreativt åndehul, hvor alt omkring udviskes og nulstilles, i en ellers tætpakket familie hverdag. Jeg blander oftest flere ler typer, da jeg synes at det giver noget rent visuelt og fordi jeg sjældent anvender glasur på mine værker. Jeg godt kan lide det upolerede og rå udtryk. Lerets naturlige struktur er uden glans men utrolig smuk og for mig beroligende at røre ved. Skulpturer skal ikke bare stå og beundres som en prydgenstand, men skal røres og sanses på alle måder. Jeg omfavner de revner, som naturligt forekommer ved mine sirlige konturer, da min kunst og optik omhandler og udtrykker sig i alt det uperfekte.

Jeg arbejder ud fra flydende former og kontraster. Former der bryder vores vante mønstre og omgivelser, hvor alt er sat i kasser. De kasser der indgår og former vores liv samt vores måde at tænke på. Mine værker er også et brud med den digitale verden, hvor vi har en tendens til at distancere os fra følelser, naturen og hvor afstanden til hinanden bliver større og større. Der er forankret sig en form for angst, som vi har behov for at stå ansigt til ansigt med. Mine skulpturer skal stå som en stærk kontrast til denne verden. Udfordre grænserne mellem det æstetiske, som vi let genkender og lader os blive tiltrukket af, samt de grimme og ukendte monstre, der gemmer sig under overfladen.

Kan du forklare nærmere hvordan, det at være kvinde har påvirket din karriere?

Jeg har tidligere arbejdet i en mandsdomineret verden og været med til at bryde det bias, der ubestrideligt fortsat er gældende i dag, hvor man sjældent ser eller forbinder disse brancher med kvinder der sidder i førersædet.

Jeg har en stærk holdning til ligestilling og konceptet ‘køn ́, da det har haft en aktualitet og kompleksitet lige så længe jeg kan huske tilbage. På det personlige plan har det på sin vis bundfældet sig fra min egen mor, der gik hjemme med min søster og jeg samt generationen før, som var min mormor og ligeledes min farmor - derfor har det berørt mig i flere henseender. De var og er stærke kvinder, men kønsrollerne var klare, hvilket jeg og kvinder i vores tid prøver at bryde med.

Først og fremmest, så er det jo ikke kun svært for kvinden, men for begge køn. Facetterne om at finde ud af hvor vi hører hjemme samt hvordan vi skal være og ikke være. I en verden hvor kønnet, eller nutidigt betegnet det ́flydende køn ́, er blevet vendt og drejet og en generel åbenhed og accept er vedtaget, så er der fortsat uvished uhensigtsmæssige aspekter, der er svære at gøre op med. Som hunkøn og kunstner så forstår jeg ikke, at blot 22 procent udgør kvindelige kunstnere, som danske museer over de sidste 15 år har indkøbt og udstillet, og det er kun én branche, men ganske sigende. Skæv kønsrepræsentation og kønskvoter er måske kedelig snak, og det er ikke dét som skal drive kvinderne frem, men udelukkende deres talent og det fantastiske arbejde samt tankerum der ligger bag. Jeg tror på, at vi kan vinde meget mere med fremførelse af positive indsigter og initiativer, som f.eks. Munthe med Art Monday. Der sætter fokus på dygtige kvindelige kunstnere og diversiteten imellem. Det giver både vidde og momentum.

Jeg ved ikke om jeg skal arbejde hårdere fordi jeg er kvinde, da det uanset ens køn kan være en svær og lukket branche, når man er selvlært og relativ ny i faget. Men jeg er så heldig, altid at have vidst, takket være mine forældres evige opbakning, hvad betydningen af at være ́god nok ́ formår at manifestere, og det har bidraget til et ufortrødent gåpåmod, selvom udfordringerne kan være mange, så anser jeg det som en del af en udviklingsrejse.

Jeg er meget bevidst om mit køn og det skinner igennem i mit arbejde og hertil proces. Det er stærke stolte værker, der står for det sanselige og skal vække følelser hos beskueren. Dét er kunsten for os alle. At fremfinde de følelser der findes i os, definere eller blot lade dem være der.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Dem er der mange af - da jeg finder min inspiration alle steder fra. Der er så mange beundringsværdige kvinder, som virkelig sætter nye dagsordener og rammer for den ny verden.

Sabine Marcelis er jeg evig beundrer af. Et power house med en uforanderlig drivkraft og tro på sig selv. Hendes værker står som en stærk kontrast til mine egne, men det gør det kun endnu mere interessant. De indbyder til leg og med hendes stærke farver og æstetik, så er det rent og skær et vildt håndværk. Det er forfriskende med en der tør lege og udfører det med så stor bevidsthed.

Eva Tind er med sin sindssygt dygtige lyriske uorden en kunstner, der også er værd at hylde. Hun komponerer på poetisk og kompetent vis tekster, der inspirerer mig på nye måder. Udfordrer struktur og paradoksaler på en uigennemskuelig facon, hvor hun giver meget af sig selv til læserne. Det personlige touch får oftest mig selv til at skabe indsigt og refleksion.

... og jeg kunne nævne en håndfuld flere.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Jeg tror, at vi altid ubevidst vil være bevidste om, at vi er det køn som over flere årtier har været underlagt en form for diskrimination i forskellige grader og det er stadig et spørgsmål om hvorvidt vi har gjort op med de dilemmaer og problematikker, som disse har bevirket indtil i dag. Reelt set, i nogen sammenhænge, føler jeg ikke vi har rykket os i denne lange tidslinje. Ikke desto mindre, så har jeg altid i min egen levetid set kvinderne som det stærke køn, da mine omgivelser har været præget af dem.

At føde min smukke datter Philippa Olympia bekræftede mig kun i disse antagelser. Hvilket naturligvis også affødte mange andre følelser og tanker, der udfordrede mig som kvinden og moren i forholdet. Mine prioriteringer ændredes fra den ene dag til den anden. Det er nok de fleste kvinder, der tager den længste del af barslen og derudover også omlægger deres arbejdsliv for en stund eller mere permanent.

Vi bliver jo sat tilbage på arbejdsmarkedet, de måneder eller år, hvor vi dedikerer os til vores børn. Men det er ikke ensbetydende med at vi ikke kan tage aktive valg om hvordan vi ønsker konstellationen i vores egen familie og hverdag skal se ud og hvor denne tager afsæt i. At vælge vejen som kunstner og valget om at være mor, fortryder jeg aldrig - det er et nyt kapitel, som jeg fortsat bygger videre på, hvilket beror på balancen i min familie og mig selv.

Når det er sagt, så finder jeg det umiddelbart udfordrende at bryde igennem. Eftersom kvindelige kunstnere ikke, statistisk set, udstiller eller får lige så stor succes som mænd. Det har underliggende en stor effekt på hvordan kvinder fremhæver og anskuer sig selv i branchen. Personligt er jeg heller ikke typen, der er god til at skubbe på og styrke mit brand på sociale medier. Det er vigtigt, at vi prøver at ændre vores indstilling til egne roller og nedbryde nogle grænser. Det kan være svært at gøre ene, som kunstnere oftest er. Derfor er initiativer som tværfaglige netværk, forums, kunstnerkollektiv og lignende virkelig effektive. Man må indtænke nye måder at forene os på, dette uanfægtet køn. Jeg tror dynamikken af disse kræfter kan have en positiv indvirkning på kunstbranchen generelt.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Jeg arbejder meget intuitivt og det vigtigste for mig er, at jeg på samme måde når ud til beskueren. At jeg får dem med på dette sanselige niveau og at det sætter noget i gang inde i dem. Tanker, refleksioner, følelser og lyst. Det er marven i kunst og er af fri fortolkning et antonym til det statiske og derfor kunsten er så vigtig.

Mine skulpturer arbejder ud fra en cirkulær tankegang om, at de ikke er indfanget af tid. Ler er et naturmateriale som er yderst taknemligt og folk skal ikke ophæve mine skulpturer til andet end hvad det er for dem. Kunst skal for mig være i øjenhøjde - møde os der hvor vi er - fører os hen i nuet.

Jeg lader mine værker tørre længe imellem mine arbejdssessioner, for at give dem tid og ro. Havet er en stor inspirationskilde for mig, som det mystiske element. Kontrasten mellem at føle mig draget og give mig hen samtidigt med at være bange for det ukendte under overfladen. Det er her mine smukke monstre får liv og bliver interessante. Overskriften for mine værker er ́FLOW ́, så værs’ GO. 

Til sidst vil jeg gerne nævne at jeg i primo september 2021 har en udstilling, som jeg har hos VÆG Contemporary Art Gallery, Jernbanegade 20A, 9000 Aalborg. Her vil et udsnit af mine værker blive udstillet.

Hver mandag bringer vi et nyt interview med en kvindelig kunstner. Følg med i MUNTHE ART MONDAY her.