MUNTHE ART MONDAY:
Soraya Wüllner

Vil du præsentere dig selv og fortælle os, hvad du laver?

Mit navn er Soraya, og jeg er en abstrakt kunstner bosat i Hamborg, Tyskland. Min kreative verden kredser om farver, former og følelser. Jeg elsker at arbejde med bløde farveovergange og sarte nuancer men også med dristige, ekspressive kompositioner fulde af energi.

Mit arbejde bevæger sig ofte mellem overflade og rum. Jeg nyder at eksperimentere med skulpturelle elementer, der bringer en fornemmelse af tredimensionalitet ind i mine værker.

Jeg udforsker hele tiden nye former for udtryk. At afprøve forskellige teknikker og stilarter er en vigtig del af min proces, som gør det muligt for mig at udvikle mig kontinuerligt og genopfinde mig selv. For mig er kunst et frirum, et sted, hvor jeg kan udtrykke mig intuitivt og uden begrænsninger.

Kan du forklare, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Jeg er stolt af at være kvinde. Jeg omfavner det mangfoldige perspektiv, som kvindelighed bringer med sig, formet af generationer af kvinder, der har udfordret normer og omdefineret deres roller i samfundet. Dette perspektiv beriger mit kunstneriske udtryk og giver mig mulighed for naturligt at udforske følelsesmæssig dybde, subtilitet og kontraster på en måde, der føles autentisk for mig.

I stedet for at begrænse mig, inspirerer min identitet som kvinde min kreative stemme. Jeg tror også på, at passion, kreativitet og dedikation går på tværs af kønsgrænser. Det, der virkelig betyder noget, er den nysgerrighed og det engagement, vi bringer ind i vores arbejde.

At være kvinde er en meningsfuld del af, hvem jeg er, men det er kun én del. Min kunstneriske rejse er formet både af min personlige identitet og af den fælles menneskelige erfaring, der forbinder alle kunstnere.

Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstnere), der inspirerer dig, og forklare hvorfor?

Jeg har altid følt mig inspireret af kvindelige kunstnere som Hilma af Klint, Lee Krasner, Helen Frankenthaler og Frida Kahlo. De arbejdede i en tid, hvor det ikke var let at være kvinde i kunstverdenen, og alligevel fandt de deres egen stemme og efterlod permanente aftryk.

Takket være pionerer som dem har kvindelige kunstnere i dag flere muligheder, selvom der stadig er fremskridt at gøre.

Jeg værdsætter også virkelig nutidige kvindelige kunstnere. Gennem platforme som Instagram er det nemt at opdage inspirerende kunstnere fra hele verden, og det jeg nyder mest, er følelsen af forbindelse og udveksling, som netværket gør muligt.

Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?

Jeg har altid stået ved mit arbejde med selvtillid. Men jeg har bemærket, at der som kvinde nogle gange kan være en uudtalt forventning om at skulle retfærdiggøre sig selv mere, at skulle forklare sine valg, sin vej, eller sin tilstedeværelse på en måde, som ikke altid forventes af andre.

Der er tidspunkter, hvor det kræver lidt mere energi at blive hørt eller at tage sin plads, især i professionelle sammenhænge. Når det er sagt, føler jeg virkelig, at tingene er ved at ændre sig. Der er en voksende bevidsthed og værdsættelse af mangfoldige stemmer i kunsten, og platforme som denne bidrager til den forandring.

Det giver mig håb – og en følelse af at høre til i en branche, der bliver mere åben og inkluderende.

Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?

Jeg vil gerne have, at folk først og fremmest føler noget, før de begynder at tænke over, hvad værket måske betyder. Den umiddelbare, følelsesmæssige reaktion er meget vigtig for mig. Mit arbejde kommunikerer ofte gennem stemning og tekstur snarere end gennem et fast budskab. Jeg prøver ikke at fortælle én specifik historie – jeg er mere interesseret i at åbne et rum, hvor andre kan finde deres egen.

Jeg lægger stor vægt på balancen mellem farve, bevægelse og form. Nogle gange er processen intuitiv, andre gange meget bevidst. Der er altid lag – både visuelt og følelsesmæssigt. Nogle værker kan ved første øjekast virke stille og minimalistiske, men der sker ofte meget under overfladen. Andre er mere dristige og ekspressive, næsten rå. Men det, der forbinder dem, er den subtile spænding mellem klarhed og åbenhed, mellem nærvær og rum.

Det, jeg virkelig håber, er, at nogen stiller sig foran et værk og stopper op. At de bliver draget af en bestemt tekstur, en streg, en toneændring, noget, der vækker genklang i deres indre verden. Hvis værket formår at fastholde det øjeblik, at invitere til refleksion eller blot til stilhed, så føler jeg, at det har opfyldt sin hensigt.

Soraya har vores SUSSIMA blazer, OBEY pants og PHOR top på.