MUNTHE ART MONDAY:
ROMY ELLIOTT
Vil du præsentere dig selv og fortælle os om, hvad du laver?
Jeg er en britisk kunstner, bosat og arbejdende i London. Jeg er uddannet inden for klassisk skulptur og tegning, men i dag består mit arbejde primært af akrylmalerier på lærred eller plade. Dyr er mit livs store kærlighed, og mit arbejde udforsker de daglige interaktioner mellem os og dem. Efter mange år med at male bestillingsportrætter af hunde og heste er mit mål nu at skildre disse dyr og deres relation til os på en mere malerisk og nutidig måde med fokus på følelse og emotion. Ved at bruge spontane, men bevidste penselstrøg og lejlighedsvis bevæge mig mod abstraktion gennem palet, mønster, proportioner eller komposition håber jeg at skabe kunst, der ikke udelukkende er repræsentativ, men som prioriterer at fremkalde en genkendelig følelse og skildre hverdagslige, velkendte øjeblikke, der resonerer hos andre, som deler deres liv med dyr.
Kan du uddybe, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg har haft stor glæde af at skabe forbindelse til kvinder fra hele verden, som mit arbejde har resoneret med. Selvom de ikke altid selv er kunstnere, er det inspirerende, når intelligente og kreative kvinder med karrierer inden for dyrevidenskab, filosofi, skrivning samt heste- eller hundepsykologi har kontaktet mig for at udtrykke deres værdsættelse og forståelse for mit arbejde og det budskab, jeg forsøger at formidle. Kvinder, der lever side om side med og studerer disse dyr dagligt, og som genkender det kropssprog eller de udtryk, jeg bestræber mig på at indfange i mine malerier, giver mig et enormt kompliment og en dyb følelse af tilfredsstillelse.
Kan du nævne nogle andre kvindelige (kunstnere, kuratorer, galleriejere eller kvinder i kunsten), som inspirerer dig, og forklare hvorfor?
Helen Schjerfbeck, Elizabeth Frink, Helen Frankenthaler, Rosa Bonheur, Tracey Emin, Anne Magill.
Helen Schjerfbeck (1862–1946) var en fænomenal finsk maler, hvis værker jeg beundrer højt. Hendes malerier, især fra hendes senere år, er mere ekspressive end bogstavelige gengivelser, og det er noget, jeg selv stræber efter. Hun var stilistisk forud for sin tid, men hendes malerier føles stadig relevante og nutidige i dag. I hendes senere år blev hendes arbejde stadig mere dristigt og forenklet, og det var banebrydende i den forstand, at hendes malerier trængte ind i sjælen med lag af betydning og fokus på den mentale tilstand.
Hvad har været den mest udfordrende del ved at være kvinde i kunstverdenen?
At være kvinde har ikke udgjort nogen større udfordring for mig eller haft en markant indflydelse på min karriere indtil nu. Jeg har til tider følt et pres for at blive taget seriøst i min kunstneriske karriere, men om det udelukkende skyldes, at jeg er kvinde, er jeg ikke sikker på. Vi er heldige, at vores samfund bevæger sig i en retning, hvor det ikke længere er så fikseret på køn, og vi nærmer os et sted, hvor værket i højere grad kan tale for sig selv.
Jeg venter et barn i begyndelsen af april, og det bliver interessant at se, hvordan mit arbejde kan blive påvirket af at blive mor. Det vil betyde en uundgåelig professionel pause. For mange kvinder påvirker det karrieren i forhold til forfremmelse eller udvikling, og for alle kvinder indebærer det uden tvivl en forandring i sind og krop. Men som kunstner bliver det spændende at se den kreative effekt af denne pause og de forandringer, den vil medføre i måden, jeg ser og skildrer min forandrede verden på. Måske dybtgående, måske slet ikke. Det vil helt sikkert markere begyndelsen på en ny normal for mig i forhold til balancen mellem arbejde og familieliv.
Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?
Min intention, når jeg maler, er at formidle den følelse eller emotion, jeg oplever, når jeg er sammen med et dyr. At kunne skildre et udtryk gennem en hunds kropssprog eller en genkendelig bevægelse fra en hest – uden at det bliver fuldstændig naturalistisk – er meget givende. Ved at abstrahere værkerne gennem mønster, palet eller proportioner får beskueren mulighed for at fokusere på følelsen og knytte den til deres egne erfaringer ved hjælp af hukommelse og fantasi. Hvis et møde med et dyr kan få mig til at føle noget stærkt, og jeg kan dele det gennem min kunst, føles det som en succes. I sidste ende maler jeg det, jeg kender og elsker, og at kunne dele et velkendt eller bevægende øjeblik med nogen gennem maleriet er et stort privilegium.
