MUNTHE ART MONDAY: MAYA GOLYSHKINA

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver.

Mit navn er Maya Golyshkina, og jeg er performance- og selvportrætkunstner. I min praksis undersøger jeg krydsfeltet mellem identitet, visuel fortælling og konstrueret virkelighed. Meget af mit arbejde handler om at transformere mig selv til en figur, et objekt eller en situation, der udfordrer traditionelle forestillinger om, hvad et selvportræt kan være.

Jeg bruger hverdagsmaterialer, kostumeelementer og performative gestus til at skabe surrealistiske, men genkendelige scener. Det, der tiltrækker mig ved selvportrættet, er dets ubegrænsede muligheder - jeg kan være både subjekt og skaber, både den der ser og den der bliver set. Mine billeder udvisker ofte grænserne mellem humor og alvor, fantasi og ærlighed, og skaber et rum, hvor man kan reflektere over, hvordan identitet formes, opføres og opfattes.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Jeg elsker Cindy Sherman - virkelig. Jeg synes, hendes arbejde er utrolig stærkt og inspirerende. Det, der rammer mig mest, er hendes evne til konstant at skifte identitet, rolle og univers. Hun bruger sin egen krop som en form for lærred for fortælling, performance og kritik - og hun gør det med subtilitet, intelligens og ironi. Shermans evne til at genopfinde sig selv i hvert billede viser, hvor flydende identitet kan være. Hendes værker minder mig om, at selvportrættering ikke behøver at handle om at vise sig selv - det kan handle om at stille spørgsmålstegn ved hele idéen om et “selv”. Den frihed betyder meget for mig og følger mig i mit eget arbejde.

Maya har vores LIX BAG og LESSIAH JACKET på.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Jeg vil gerne have, at folk lægger mærke til friheden i udtrykket - og modet til bare at være sig selv.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

I mit arbejde og min karriere har det at være kvinde altid været tæt forbundet med mine undersøgelser af repræsentation, opfattelse og sociale normer. Som jeg nævnte, har jeg altid været imod diskrimination af kvinder og har aktivt forsøgt at udvide forståelsen af, hvordan den kvindelige krop kan opleves og fremstilles. Det handler ikke kun om at modarbejde stereotyper, men også om at genvinde fortællingen om den kvindelige krop - ved at præsentere den på måder, der er utraditionelle, humoristiske, overraskende eller stærke. På den måde inviterer jeg beskueren til at konfrontere de fordomme eller forventninger, de måske slet ikke er bevidste om. I kunstverdenen, hvor kvinder historisk har været underrepræsenterede eller overseksualiserede, ser jeg det som et ansvar at vise alternative versioner af kvindelighed: rå, legende, mærkelige, selvsikre og ufiltrerede. Min kunst bliver dermed en måde at kæmpe for autonomi, kompleksitet og frihed.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Der findes stadig meget dømmekraft og misforståelser omkring kvinders kroppe. Det påvirker især kunstnere, der bruger deres egen krop som en del af værket. Folk projicerer ofte deres egne antagelser, usikkerheder eller bias over på den kvindelige form, hvilket kan føre til misfortolkning eller forsimplede læsninger af intentionen bag kunstværket. I stedet for at se kroppen som et kunstnerisk medium, seksualiserer eller afviser nogle beskuere den automatisk - og det skaber udfordringer, både i forhold til modtagelsen af værket og i forhold til den kunstneriske frihed. Jeg forsøger at bruge denne spænding som et redskab: ved at konfrontere disse holdninger direkte håber jeg at få beskueren til at erkende deres egne forudindtagelser og måske se ud over dem.