MUNTHE ART MONDAY: LOLITA PELEGRIME
Præsentér dig selv og fortæl os, hvad du laver.
En hånd, der hviler på et bord, et blik, der dvæler på tværs af rummet, en skikkelse, der sidder stille i et hjørne - det er sådanne små øjeblikke, der tiltrækker mig. Jeg er Lolita Pelegrime, en litauisk født kunstner, som har boet i København i over ti år, og jeg omsætter udvalgte glimt af hverdagen til malerier.
Uanset om scenen udspringer af en bar, en gade eller et hjem, fokuserer jeg på nærvær, subtile bevægelser og den stemning, der opstår omkring mennesker. Jeg bliver draget af de stille, emotionelle lag i almindelige møder og forvandler dem til teksturfyldte og intime værker.
Lolita har vores TUXA TOP og OBEY INDIGO denim jeans på.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
En af mine stærkeste inspirationer lige nu er artSIStra, en gruppe af kvindelige kunstnere i Danmark, som jeg for nylig er blevet en del af. Gruppen samler kunstnere med forskellige baggrunde og arbejdsformer, og der opstår en særlig energi i det møde.
Det, der inspirerer mig mest, er åbenheden og støtten - de ærlige samtaler, de delte erfaringer og følelsen af at bevæge sig gennem kunstnerlivet sammen med andre kvinder. Den form for søsterskab, dét at blive forstået og løftet, giver næring til min egen praksis på måder, jeg ikke havde forudset.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Mine malerier er ikke højlydte. De kræver, at man ser langsomt og opmærksomt. Jeg håber, at beskueren kan mærke nærværet og atmosfæren i hver scene — den stille intimitet mellem to mennesker eller roen i et øjeblik alene.
For mig ligger essensen i de følelsesmæssige understrømme: spændingen, ømheden eller sårbarheden, der får et øjeblik til at vibrere. Lyset, rummet og måden en person indtager det på, væver sig sammen og skaber en stemning af dybde, tekstur og stille intensitet, som jeg håber, beskueren kan mærke.
Lolita har vores TUXA TOP og OBEY INDIGO denim jeans på.
Kan du fortælle mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Det at være kvinde har på mange måder formet min karriere. Jeg voksede op omgivet af stærke, selvstændige kvinder, og det lærte mig tidligt, at vi er handlekraftige, modstandsdygtige og i stand til at skabe vores egne veje.
Der har naturligvis været udfordringer i en kunstverden, hvor kvinders perspektiver til tider bliver undervurderet. Men den selvtillid, jeg fik med hjemmefra, har fulgt mig - den præger det, jeg maler, hvad jeg lægger mærke til, og giver mig mod til at stå ved mit eget blik uden at bekymre mig om andres forventninger.
Lolita har vores CALLIMA TOP på.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Jeg tænker ikke konstant over det at være kvinde i kunsten - jeg arbejder bare. Men jeg lægger mærke til, at kvinders fortællinger og følelsesmæssige perspektiver nogle gange fylder mindre i det offentlige kunstrum.
Den største udfordring er at forblive tro mod min egen stemme uden at forsøge at leve op til forestillinger om, hvad “kvindelig kunst” skulle være. Jo mere jeg stoler på min egen retning, jo stærkere står mit arbejde.
