SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE SUMMER SALE
EN DE NL
Log ind Søg
Kurv (0)

MUNTHE ART MONDAY: KRISTINA RISKA

Instagram: @kristinariska_ceramics
Billeder af: Jefunne Gimpell

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Jeg er en finsk kunstner, som hovedsageligt arbejder med ler. Jeg er født i 1960 i Helsinki, hvor jeg stadig bor og arbejder. Jeg har deltaget i en del udstillinger gennem disse år og har haft mange private udstillinger, både i Finland og udenlandsk. Min sidste private udstilling var denne december og januar i New York HB 381 galleriet. Jeg har tre børn og tre børnebørn.

Kan du forklare nærmere, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Gennem mine fyrre år i industrien har jeg tydeligt kunnet se forskellen mellem mandlige og kvindelige kunstnere. Èn af de helt store forskelle er ansvaret for hjemmet – børn, rengøring, madlavning, pasning af gamle forældre osv. Der er selvfølgelig også mange kvinder, der ikke har familie og derfor kan koncentrere sig fuldt ud på deres karriere.

Os kvinder i Skandinavien har en særlig god situation takket være den kommunale dagpleje. Vi har både en karriere og en familie, modsat mange andre kvinder i verden. Dog er det at være kunstner nogle gange svært at kombinere med familielivet, da man ikke har en almindelig 8 timers arbejdsdag, eftersom det at skabe kunst ofte er en uendelig proces.

Om man er kvinde eller mand, har familie eller ej, så vil man altid have en forskellig attitude som kunstner. Selvom kan det være farligt generalisere, men jeg har en fornemmelse af, at mænd er mere konkurrencevillige end kvinder er. Måske har de et højere selvværd en os kvinder. Man bør ikke bebrejde mændene – det er historien, som gentager sig.

Jeg håber stadig på, at en forandring er på vej. Mænd og kvinder vil være mere lige i fremtiden. Det ser jeg bl.a. i min søns generation. Det er unge mænd som er vokset op og opdraget af uddannede kvinder.

Mange kvindelige kunstnere tilbage i tiden levede alene. De havde ingen børn, og hvis de delte livet med en mandlig kunstner, så stod de i baggrunden af ham. Selvfølgelig var der også stærke individer.

Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?

Artemisia Gentileschi var kunstner i Italien i barokperioden. Hun blev krænket af en mandlig kollega, gik igennem en nedværdigende offentlig retssag, var singlemor med en stor økonomisk byrde, og alligevel formåede hun at skabe fantastiske malerier. Louise Bourgeois er en af mine favoritter. Der var intet sødt over hendes kunstværker, men de var både grimme og modige. Hun havde ikke behov for at ’please’ nogen.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

At kombinere moderskab med et behov for at arbejde har været en udfordring for mig. Der var en periode, hvor jeg konstant følte, at jeg var det forkerte sted. Når jeg var i atelieret, burde jeg være hjemme, og når jeg var hjemme, ville jeg gerne være i atelieret. Og skylden hver gang jeg var væk fra mine børn, flød over. Det var en stor byrde for mig. Som ung kunstner arbejder du time efter time uden nogen garanti for en indkomst – mad til familien. Egoistisk, hviskede en stemme til mig… Da børnene blev ældre, var det nemmere at være væk fra dem. At kunne arbejde gjorde mig til en bedre mor. At arbejde gør mig hel som kvinde og som menneske.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

I mine værker søger jeg en anden form for skønhed – en kombination af grimhed og retfærdighed. Jeg søger en balance, en dialog mellem lys og krop. Med mit arbejde ønsker jeg at relatere den evige kæde af eksistensens udtryk og fortolkning. Skalaen af mine værker er stor, og jeg nyder den fysiske udfordring, som det er at lave dem. Størrelsen kommer meget naturligt, og processen eliminerer alt som er irrelevant.

Kristina har vores DERBY kjole og DRIMROSE frakke på.