MUNTHE ART MONDAY: IRINKA TALAKHADZE
Præsenter dig selv, og fortæl lidt om, hvad du arbejder med.
Mit navn er Irinka Talakhadze. Jeg arbejder primært med maleri. Min praksis undersøger figurer i iscenesatte, teatralske rum - øjeblikke, der føles ophængt mellem prøve og forestilling. Jeg er interesseret i sårbarhed, kontrol og den stille spænding, som kroppen bærer gennem kropsholdning, stof og gestus.
Jeg arbejder med en afdæmpet, varm farvepalette og opbygger billeder langsomt gennem lag på lag. De figurer, jeg maler, er ikke portrætter, men beholdere, der eksisterer mellem tilstedeværelse og fravær. For mig er maleriet en måde at fastholde tiden på og skabe et rum, hvor det at se bliver en form for at lytte.
Irinka har vores TAULLA SKIRT og BARAM OUTWEAR på.
Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og forklare, hvorfor de gør det?
Mary Cassatts arbejde har draget mig for sin rolige intensitet. Jeg tiltrækkes af den måde, hendes figurer bebor deres egne indre verdener på, fastholdt i øjeblikke af nærhed og suspension. Der er en følelse af beskyttelse og distance på samme tid - intimitet uden blottelse. Hendes malerier beder ikke om opmærksomhed; de fastholder den. Den stille tyngde, hvor følelsen bæres gennem kropsholdning og tilstedeværelse snarere end fortælling, føles dybt beslægtet med den måde, jeg tænker på maleri.
Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?
Jeg ønsker, at folk lægger mærke til det følelsesmæssige tryk i billederne. Figurerne er forenklede, så følelser kan træde frem uden forklaring. Jeg er interesseret i, hvordan angst, ømhed og humor kan eksistere samtidig, båret af form snarere end fortælling. Arbejdet handler om, hvad der bliver eksponeret, og hvad der samtidig holdes tilbage.
Kan du uddybe, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
At være kvinde har formet den måde, jeg bevæger mig gennem verden på, snarere end hvordan jeg definerer mit arbejde. Det har lært mig at aflæse situationer nøje og lægge mærke til forskydninger i magt, stilhed og nærhed. Disse iagttagelser fandt naturligt vej ind i min praksis, længe før jeg havde et sprog for dem.
Jeg nærmer mig ikke maleriet som kommentar eller modstand. Jeg er interesseret i tilstande af tilbageholdenhed, eksponering og stille modstandskraft - i hvordan kroppen rummer erfaring uden forklaring. Arbejdet udsprang af en levet bevidsthed snarere end af en position. I den forstand er det at være kvinde til stede ikke som et motiv, men som en måde at se på.
Irinka har vores LIX BAG på.
Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde inden for kunsten?
En af de største udfordringer har været at blive taget seriøst inden for systemer, der favoriserer bestemte stemmer og æstetikker. Arbejde, der er emotionelt, figurativt eller intuitivt, kan nemt blive undervurderet. At opbygge en bæredygtig praksis kræver ofte vedholdenhed og selvtillid, uafhængigt af anerkendelse. Samtidig har meningsfuld støtte fra gallerier, kolleger og samlere været afgørende og stabiliserende.
