MUNTHE ART MONDAY: ALICIA GIMENO

Vil du præsentere dig selv og fortælle os om, hvad du laver?

Mit navn er Alicia Gimeno, jeg er en spansk kunstner med base i Barcelona, og min praksis bevæger sig mellem maleri og skulptur. Mit arbejde er forankret i et gestisk, minimalistisk sprog, hvor tegnehandlingen bliver næsten meditativ. Jeg er interesseret i reduktion - i at fjerne alt det, der ikke er essentielt, for at lade gestussen, materialet og rummet tale.

Jeg udvikler kompositioner, der undersøger balance, spænding og stilhed. Formerne antyder ofte organiske eller arkitektoniske tilstedeværelser, som befinder sig et sted mellem struktur og intuition. Snarere end at repræsentere søger jeg at fremkalde - at skabe rum, der føles afgrænsede, svævende og åbne for fortolkning. Mit arbejde er dybt påvirket af forestillinger om tomhed, rytme og forholdet mellem tilstedeværelse og fravær, hvor hver gestus rummer både kontrol og overgivelse.

Alicia har vores LATTER BELT og LALALU SILK TOP på.

Hvad har været den mest udfordrende del ved at være kvinde i kunstverdenen?

En af de mest udfordrende aspekter har været at navigere balancen mellem min praksis og moderskab. Begge kræver en høj grad af tilstedeværelse, og der foregår en konstant forhandling mellem tid, energi og fokus.Snarere end at se dette som en begrænsning har det tvunget mig til at blive mere præcis og intentionel i mit arbejde. Min tid i atelieret er mere koncentreret, og beslutningerne er ofte klarere og mere essentielle. På en måde har det styrket min praksis.

Der er også en bredere strukturel udfordring i kunstverdenen, hvor kontinuitet og synlighed ofte afhænger af vedvarende tilstedeværelse. Afbrydelser - som dem, der følger med moderskab - kan påvirke den rytme. Men jeg har lært at opbygge mit arbejde ud fra en vedvarende konsistens over tid frem for konstant eksponering. I sidste ende har det handlet om at redefinere, hvad engagement betyder, og finde en måde at opretholde en stærk og sammenhængende praksis inden for en mere kompleks livsstruktur.

Alicia har vores LATTER BELT, SUSSIMA JACKET og SUMATRA PANTS på.

Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i dine værker?

Jeg er interesseret i, hvordan værket opleves, snarere end hvad der eksplicit forstås. Hvis noget, vil jeg gerne have, at folk lægger mærke til spændingen mellem gestus og rum - hvordan en enkelt bevægelse kan rumme både styrke og tilbageholdenhed. Der er en stille balance i værket, hvor tilstedeværelse og fravær sameksisterer, og hvor det, der ikke er der, bliver lige så vigtigt som det, der er.

Jeg håber, at beskueren bliver opmærksom på rytmen, pauserne og de subtile forskydninger i kompositionen. Det handler ikke om at aflæse et billede, men om at træde ind i det - at lade tid, stilhed og perception udfolde sig langsomt. I sidste ende er jeg interesseret i at skabe et rum, der mærkes snarere end forklares.

Kan du uddybe, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Jeg har aldrig tilgået mit arbejde gennem et kønsperspektiv, men derimod gennem udviklingen af et præcist visuelt sprog. Min praksis er funderet i gestus, balance og reduktion, og disse interesser eksisterer uafhængigt af kategorier.

Når det er sagt, er jeg bevidst om, at det at være kvinde kan påvirke, hvordan værket bliver opfattet. Kvaliteter som subtilitet, tilbageholdenhed eller sensibilitet bliver nogle gange placeret inden for en bestemt fortælling, men for mig er de formelle valg, ikke identitetsudsagn. Jeg er interesseret i at bevare den klarhed.

Det, der er centralt i mit arbejde, er spændingen mellem kontrol og intuition, tilstedeværelse og fravær. Det er et rum, hvor mening ikke påtvinges, men antydes. I den forstand foretrækker jeg, at værket forbliver åbent og giver beskueren mulighed for at træde ind i det uden foruddefinerede fortolkninger. Hvis noget, har min position været at bevæge mig ud over definitioner og fokusere på at opbygge et værk, der står stærkt og sammenhængende i sig selv.

Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og forklare hvorfor?

Jeg føler mig særligt tiltrukket af Kazuyo Sejimas arbejde. Hendes tilgang til rum, lys og struktur resonerer dybt med min egen praksis. Der er en klarhed og stilhed i hendes arkitektur, som jeg finder meget stærk - en måde at skabe tilstedeværelse gennem reduktion.

Det, der interesserer mig, er, hvordan hendes arbejde opløser grænser og lader rummet føles både åbent og afgrænset på samme tid. Denne balance mellem lethed og struktur er noget, jeg også undersøger i mit eget arbejde, hvor gestus og tomhed sameksisterer. Mere end en direkte indflydelse er det en fælles sensibilitet - en delt interesse for subtilitet, præcision og rummets følelsesmæssige tyngde.