MUNTHE ART MONDAY: SASCHA BROEN KAMPFF

Instagram: @kampffstudio

Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver

Mit navn er Sascha og jeg har boet i Vejle i to år, efter jeg flyttede hertil fra Aarhus sammen med min mand. Jeg er 29 år, er uddannet og har arbejdet 9 år som bogholder i marketingsbureaubranchen indtil jeg for et års tid siden valgte at handle på nogle mentale udfordringer, som ledte mig tilbage til kunsten. Her blev jeg genforenet med mine kreative sider, som alt for længe har været i dvale. Det gik hurtigt op for mig, at kunsten er en terapeutisk og helende del af min vej igennem livet og min fulde bevidsthed henledte sig hurtigt hen mod, at jeg følte et kald til at kaste mig ud i mine drømme som kunstner, som er den rejse jeg befinder mig på nu.

Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Jeg har alle dage været stærkt inspireret af kvinder der tør vise hvem de er og ikke lader andre definere eller påvirke dem. Jeg tror at vi kvinder har et usagt fællessprog, der har en vis varme, omsorg og empati. Udover at tiltrækkes af dette, mærker jeg også, at det er det, som jeg selv udsender, baseret på de kvindelige henvendelser jeg får. Den opløftende energi og forbindelse der bliver skabt, er med til at forhøje mine drømme og ambitioner hele tiden. Det havde helt sikkert været anderledes hvis jeg var en mand, hvor jeg ikke tror, at den samme blidhed havde været der.

Hvilken anden (kvindelig kunstner) inspirerer dig og hvorfor?

Jeg har altid beundret Cecily Brown og hendes værker, som jeg synes er fuldkommen magiske. Jeg finder hendes dedikation inspirerede og på mange måder ret livsbekræftende, idet man føler man har et formål i livet, som man knokler hårdt for. Isobel Harvey er en af mine nyere opdagelser, som jeg er blevet helt vild med. Og så er jeg også helt vild med ungarske Enikő Katalin Eged og hendes værker af bl.a. tarot kort og væsner.

Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?

Jeg har endnu ikke oplevet noget som jeg decideret har følt var udfordrende ift. mit køn, men jeg er stødt på nogle løftede øjenbryn og uforstående blikke omkring det at ville leve af at være kunstner. Om det er fordi, det har været en meget mandsdomineret verden eller om det er titlen generelt, ved jeg ikke.

Jeg har gjort mig nogle tanker om familieforøgelse samtidighed med at være kunstner, og hvordan det scenarie ser ud for mig. Jeg ser heldigvis oftest muligheder fremfor begrænsninger, så selvom det kan blive en udfordring, forestiller jeg mig også bare at det vil motivere mig til at brage endnu mere igennem. Udfordringer er for mig gennem årerne blevet vendt mere til noget positivt end noget negativt, da de til trods for, at kan spænde ben for os, også bidrager til, at vi tænker ud af boksen og bliver klogere på os selv.

Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?

Jeg lægger enorm stor følelse og dybde i hvert maleri jeg laver. Ofte kan det starte med en ide, men uden en videre følelse og nogle gange omvendt. Men så snart processen er i gang, er jeg et stort virvar af følelser og det er både dér, jeg tænker mest, men også kortslutter hovedet. Jeg kan føle mig trist, glad, fortabt, lykkelig, ensom, taknemlig eller komplet, når jeg maler. Jeg ønsker at mine værker, skal kunne indeholde alle følelser, men uden at jeg sætter mærkat på, hvad andres øjne skal se. Derfor laver jeg mine karakterer ansigtsløse, så det er helt op til hver enkelte at definere hvilken følelse det skaber i dem. Nogle kan kigge på mine billeder og få en trist fornemmelse mens andre kan føle glæde. Jeg håber derfor at folk selv kan bestemme hvad maleriet skal gøre for dem.

Sascha har vores EXEPT jakke, EVALICA jeans og EARTHY kjole på.