MUNTHE ART MONDAY: EVALAJKA PERVIN
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver.
Jeg er en multimediekonceptuel selvudlært kunstner, medstifter og kunstnerisk leder af FOYER Contemporary, et kunstrum der tager udgangspunkt i specifikke steder. Min barndoms fascination af mine selvstændige, stærke bedstemødre i Lahore har altid inspireret mig til at tro på mig selv og stræbe efter det umulige. Hvis mavefornemmelsen og integriteten fører dig ned ad en vej, så skal man følge den. Hovedtemaet i mit arbejde er kvindelige ritualer, personlige handlinger, kulturel arv og mosaikker af minder, der udfoldes i videoværker, installationer, spoken word, poesi samt billeder på lærred og papir. Ved at lancere det stedsspecifikke kunstrum FOYER Contemporary i Østerbro-bydelen i København, som er et moderne kunstrum, hvor kunstnere udvælges eller inviteres til at skabe værker i en af Københavns ældste biografer, har vi givet en platform for samtidskunstnere til at blive udfordret i deres kunstneriske skabelsesproces på en legende måde og dermed skabe nye perspektiver i deres arbejde. Legesyge er nøgleordet for at drive og skabe kunstrummet sammen med Charlotte Malte og bestyrelsesmedlemmerne.
What made you pursue a career in the arts?
Jeg har altid vidst, at der var noget fra min tidlige barndom, som jeg havde brug for at forfølge, en måde at fortælle historier om det levede liv på. Da jeg var 19 år gammel efter gymnasiet, opdagede jeg skulpturering med ler, og det satte gang i min stræben efter en karriere inden for kunst. I dag er jeg en historiefortæller, der bruger forskellige medier. Som selvudlært kunstner, er jeg altid i en proces med at skabe - ikke kun min egen linje af arbejde, men også i samarbejde med andre kunstnere. Derfor er jeg meget interesseret i at skabe en platform på FOYER Contemporary til at støtte nye kunstnere.
Kan du forklare nærmere hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Som kvinde og mor kan opgaven og trangen til at være i en proces med at skabe være udfordrende og svær. Jeg er glad og beæret over at have kvindelige kunstnere og personer, der arbejder sammen med mig, samt venner, der støtter og forstår den position, jeg er i. Det er yderst vigtigt som kvinde at nære kunsten og skabe en forbindelse med ligesindede for at kunne bevæge sig fremad.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Jeg har dyb respekt for Yoko Ono, som konceptuel kunstner. Især hendes performances er fantastiske. Hun er rå, en hybrid af to kulturer, hvilket er hendes base for at skabe, og den tid, hun skabte i (1960 - ). Mit yndlingsværk er "Cut Piece", da det ikke kun er et vigtigt stykke dokumenteret kvindelig kunst, men det består også af så mange lag, ligesom kroppen af mine værker om Lahore til København. Marina Abramović er også en konceptuel, performancefeministisk kunstner, og jeg er fascineret af det forhold, hun udforsker mellem performer og publikum. I hendes berømte værk "Rhythm 0 1974" er hun en meget stærk performer, der inspirerer mig i min tilgang til performance. Jeg bliver også nødt til at nævne Louise Bourgeois. Den personlige poesi i det skulpturelle værk "Cells 1986" (hun skabte 60 celler) er en visuel dagbog med så mange lag, der stammer fra barndomsminder. Denne tilgang til at skabe åbner mit sind og tilgang til dimensioner, når jeg ser på mine videoværker som installationer.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Min kunst er ikke maskulin. De skabte billeder er poetiske og stærke, ligesom mine bedstemødre fra Lahore. Det er udfordrende, men jeg er meget glad for, at tiderne langsomt ændrer sig, og sammen med andre kvinder inden for kunsten kan vi skabe en ændring for kvinder og alle køn i enhver form for kunst på FOYER Contemporary.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
Jeg håber virkelig, at mit arbejde lever som billeder hos seeren, og at de uventet dukker op i deres sind og sår frø af feministisk kunst fyldt med humor, legesyge og en hybrid af kulturel poesi.
Evalejka er iført GISELA jacket.
