MUNTHE ART MONDAY:
MARTA BEYGER

Vil du præsentere dig selv og fortælle om, hvad du laver?

Mit navn er Marta Beyger, og jeg er en polsk billedkunstner, der primært arbejder med abstrakt maleri og skulpturelle former. Min praksis undersøger det rum, hvor intuition går forud for den bevidste skabelsesproces. Selvom mit kunstneriske sprog er abstrakt, er mit fundament dybt forankret i akademisk uddannelse og realisme, som fortsat præger den måde, jeg ser og skaber på. Jeg bryder mig ikke om at begrænse mig til én enkelt kunstnerisk disciplin. I stedet udforsker jeg forskellige medier og lader hver idé finde sin egen form. Før jeg dedikerede mig fuldt ud til billedkunsten, arbejdede jeg som tatovør -en erfaring, der skærpede mit håndværk og min sans for detaljer.

Marta bærer vores VIOLOGEN PANTS.

Kan du nævne nogle kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og forklare hvorfor?

Jeg henter inspiration fra mange kunstnere. Det, jeg beundrer mest, er ikke en bestemt stil, men modet til at udvikle et autentisk visuelt sprog og forblive tro mod det over tid. Her er nogle af de kunstnere, som især har inspireret mig på det seneste.

Karimah Hassan inspirerer mig med sin frygtløse brug af farver og følelsesladede abstraktion.

Nuria Maria minder mig om, at det subtile og stilheden kan være lige så kraftfulde som det ekspressive.

Koruth skaber dybt poetiske og mystiske billeduniverser, der føles både intime og tidløse.

Demina har en bemærkelsesværdig sans for stemninger, erindring og naturens stille skønhed.

Mia Pensa inspirerer mig med sin levende visuelle fortælling og den måde, hun forvandler ornamentik og mønstre til et nutidigt malerisk udtryk.

Miriam Hoffmann forener en ekstraordinær teknisk kunnen med psykologisk dybde, hvilket gør hendes malerier både klassiske og intenst menneskelige.

Ksenia Shinkarenko fascinerer mig med sit minimalistiske visuelle sprog og sin evne til at fremkalde følelser gennem lys, tekstur og en afdæmpet komposition.

Marta bærer vores NOVALIE OUTERWEAR.

Hvad håber du, at folk lægger mærke til i dine værker?

Jeg håber, at mennesker giver sig selv lov til at opleve mit arbejde, før de forsøger at forstå det. Jeg er mindre optaget af at fortælle én bestemt historie og mere interesseret i at skabe et rum, hvor beskueren kan komme i kontakt med sine egne følelser, minder og sin intuition. Hvis der er én ting, jeg håber, folk lægger mærke til, så er det det subtile øjeblik, hvor intention viger for instinkt - hvor værket begynder at eksistere på egne præmisser. Jeg ønsker ikke at give beskueren svar - jeg ønsker at efterlade dem med bedre spørgsmål.

Kan du fortælle mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

At være kvinde har formet min karriere på mange måder, men frem for alt har det lært mig at være modstandsdygtig. Jeg har lært at stole på min intuition, se følsomhed som en styrke og fortsætte med at skabe - også gennem usikkerhed og forandring. Som alenemor til to små drenge har jeg også måttet redefinere, hvad succes betyder. At balancere moderskab med en kunstnerisk karriere kræver disciplin, tålmodighed og evnen til at blive ved, selv når udfordringerne melder sig. Frem for at begrænse mig har disse erfaringer givet mig et dybere perspektiv, som også afspejler sig i mit arbejde. Jeg håber, at vi fortsætter bevægelsen mod en kunstverden, hvor kunstnere bliver værdsat for ægtheden i deres stemme - uanset køn.

Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?

Jeg oplever, at kvinder stadig nogle gange bliver undervurderet eller bedømt ud fra deres udseende, før deres arbejde bliver set. Det er en virkelighed, mange af os har oplevet. Personligt har jeg dog aldrig ladet det definere min vej. Jeg har altid haft tillid til mit håndværk og mine praktiske færdigheder, så jeg har aldrig følt behov for at bevise, at jeg hørte til. I stedet har jeg fokuseret på at udvikle mit arbejde og lade det tale for sig selv. Med tiden er det gået op for mig, at min følsomhed, intuition og empati ikke er svagheder - de er nogle af mine største kreative styrker. I dag ser jeg ikke det at være kvinde som en begrænsning, men som noget, der har beriget både mit perspektiv og min kunstneriske praksis.