MUNTHE ART MONDAY:
MANUELA CATANIA

Introducér dig selv og fortæl os om, hvad du laver.

Jeg hedder Manuela Catania og er siciliansk sanse-designer og kunstner, bosat og arbejdende mellem Sicilien og Indien.

Jeg har en baggrund inden for arkitektur og er specialiseret i smykke- og accessoriesdesign. Min praksis bevæger sig på tværs af sensoriske installationer, smykker, tekstiler og maleri. Jeg ser disse discipliner som forskellige udtryk for ét kreativt sprog, hvor jeg udforsker rum, form, materialer, lys og menneskelig erfaring.

Mit arbejde er dybt forbundet med sanserne. Tekstur, farve, bevægelse, lys og berøring er centrale elementer i min måde at skabe på. Jeg arbejder ofte med genanvendte tekstiler, som jeg transformerer til nye former og oplevelser.

At leve mellem Sicilien og Indien har beriget mit kreative sprog med to kulturer, der begge er dybt forbundet med håndværk, farver, natur, ritualer og det håndlavede værks poesi. Kernen i min praksis er et ønske om at skabe skønhed, der kan opleves – ikke blot betragtes.

Manuela bærer vores VATOSHA SKIRT.

Kan du nævne nogle andre kvindelige kunstnere, der inspirerer dig, og fortælle hvorfor?

Lina Bo Bardi er en vigtig inspiration for mig. Hun var en italiensk kvinde, der gjorde Brasilien til sit hjem, og hun transformerede mødet mellem kulturer til et ekstraordinært kreativt sprog. Jeg er fascineret af Casa de Vidro, hendes forhold til brasiliansk håndværk og folkekultur samt hendes evne til at skabe rum, der både føles visionære og dybt menneskelige. Hendes rejse resonerer med min egen erfaring med at leve mellem kulturer. Sicilien er en essentiel del af min identitet, mens Indien har udvidet min måde at se og skabe på. Jeg finder en enorm kreativ rigdom i at lade forskellige kulturer blive en del af ens visuelle sprog.

Elsa Peretti betyder særligt meget for mig gennem mit arbejde med smykker. Hun transformerede smykker til noget, der er intimt forbundet med kroppen, bevægelse og hverdagslivet. Jeg beundrer renheden og sensualiteten i hendes former og det helt særlige sprog, hun udviklede mellem Italien og New York. Hun viste, hvordan et smykke kan blive mere end et ornament – det kan blive en gestus, en følelse, næsten som et ekstra lag hud.

B. Prabha har en helt særlig plads i min visuelle verden. Jeg tiltrækkes af hendes langstrakte kvindefigurer, lysende farver og rolige nærvær. Der er en ekstraordinær poesi og værdighed i den måde, hun portrætterede kvinder på. Hendes malerier kommunikerer gennem atmosfære og følelser, hvilket resonerer dybt med min egen sanselige tilgang til kunst.

Manuela bærer vores VATOSHA SKIRT.

Hvad vil du gerne have, at folk lægger mærke til i din kunst?

Jeg ønsker, at mit arbejde skal mærkes, før det bliver forklaret. Tekstur, farve, lys, bevægelse og materialer inviterer sanserne til at blive en del af oplevelsen.

Et tekstil kan bære et minde om et sted, en gestus eller en krop. Et smykke kan blive et landskab af lys mod huden. En rumlig installation kan forandre den måde, et menneske bevæger sig gennem og oplever et rum på.

Jeg er interesseret i at skabe en dialog mellem kunstværket, rummet og den person, der møder det.

I sidste ende ønsker jeg, at mit arbejde efterlader en fornemmelse – noget lysende, intimt og personligt, som fortsætter med at resonere længe efter mødet med værket.

Kan du fortælle lidt mere om, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?

Det at være kvinde er en essentiel del af mit kreative perspektiv. Det har formet mit forhold til intuition, sensitivitet, observation og følelser – kvaliteter, som naturligt kommer til udtryk i min måde at arbejde med materialer, rum og mennesker på.

Jeg ser femininitet som en kreativ intelligens, der er i stand til at forene intuition og præcision, blødhed og styrke, følelser og struktur. Dette perspektiv har ført mig til at skabe værker, der hylder nærvær, individualitet og rigdommen i den feminine erfaring.

Jeg er særligt interesseret i at skabe oplevelser, der inviterer kvinder til at forbinde sig med deres eget nærvær og deres følelse af selv.

Manuela bærer vores VINTAGER OUTERWEAR og VIOLOGEN PANTS.

Hvad har været den største udfordring ved at være kvinde i kunstverdenen?

For mig har den vigtigste del af rejsen været at give mig selv friheden til at definere mit eget kreative sprog. Jeg har altid været naturligt tiltrukket af forskellige discipliner, materialer og kulturer, og jeg værdsætter friheden til at lade en idé tage den form, den har brug for. For mig kommer selvtillid fra klarhed – at vide, hvad jeg tiltrækkes af, hvad jeg ønsker at kommunikere, og hvor jeg ønsker at føre mit arbejde hen.

Jeg ser femininitet som en kilde til kreativ intelligens: intuitiv, sansende, sensuel og stærk. Og jeg tror på, at når en kvinde fuldt ud omfavner sin egen vision, skaber hun et rum, hvor andre kvinder kan få øje på mulighederne i deres egen.